Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAGBOG.
Vi har passeret «Fossestupet», uden at Statsskibet, saavidt man
kan se, har lidt nogen Skade. Det «utænkelige», «umulige» o. s. v.
er virkelig skeet: de «hæderlige Mænd» i det Selmerske
Ministerium, der drev landsskadelig Politik og miskjendte sin Stilling,
som om de skulde være Kongens og ikke Statens Tjenere, er ved
Dom blevne fjernede fra sine Embeder, og Verden staar ligegodt
for det; det «oplyste Europa», om hvilket man fra høire Side
forudsaa, at det umulig kunde ville taale noget sligt, har ikke
blot taalt det, men endog fordetmeste fundet det at være aldeles
i sin Orden. Det er en Kjendsgjerning, som er indvundet for vor
konstitutionelle Statsskik, at Grundlovens Regler vedkommende
Rigsret ikke staar der som et ørkesløst Bogstav, at Rigsrettens
Vaaben virkelig er «skarpt» nok til at sætte en Stopper for en
Politik som den, der blev drevet af de afgaaede Ministre.
Ligeoverfor denne Kjendsgjerning er der bleven stillet, til Trøst
og Husvalelse for Høirepartiet, endel Ord: for det første det
kongelige Protokoldiktamen, der «bestemmer», at de fra sine
Embeder dømte Ministre skal fratræde, men paa samme Tid
udtaler, at Kongen ikke vil erkjende en Rigsretsdom «som afgjørende
Grundlovsfortolkning» eller som «en for ham eller hans
Efterkommere i ringeste Maade bindende Præeedens», og at han,
uagtet den faldne Dom, vil vedblive «at styre Riget som hidtil
med al den Myndighed, som efter Grundloven rettelig tilkommer
Kongen», — videre den kongelige Perrontale i Stockholm og den
svenske Statsminister Thyselius’s Brev, der udtaler i eget og
Kollegers Navn sin Tilslutning til Kongens Mening om det absolute
Veto’s Nødvendighed for Unionen, — og saa tilsidst Festtaler ved
Middage til Ære for de dømte Statsraader og ledende Artikler i
Høirebladene med Løfter om fortsat «Urokkelighed», fortsat
Slaaen Ring om Kongedømmet» og Gjentagelse af de kjendte
Injurier mod Rigsretten, der vistnok er ubetinget strafbare, men
alligevel faar sin rette Paaskjønnelse derved, at vedkommende
aldeles ignorerer dem. — Det er mange Ord, dette her, og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
