Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagbog
591
endel meget sterke Ord; men en Kjendsgjerning opveies ikke af
Ord, hvor mange og hvor sterke de end mon være.
Dertil kommer, at der ved disse Ord er kastet et Lys over
den indre Sammenhæng i Regjeringspartiets Politik, —
Konsekvenserne, hvortil denne Politik maatte føre, om den lod sig
gjennemføre, — et Lys, om hvilket jeg forestiller mig, at det maa
gjøre et uhyggeligt Indtryk paa de bedste og retsindigste blandt
Partiets egne Tilhængere og maaske virke til, at de falder fra
eller idetringeste kommer til at staa lidt løsere i Flokken end
hidtil.
Det er fra venstre Side bleven paastaaet, at Vetopolitiken er
en Fortsættelse af Unionspolitiken fra det skandinaviske Selskabs
Tider, at det er de i 1871 med den nye Unionsakts 71 Paragrafer
tilbageviste bureaukratiske Helstatsdrømme, der har gaaet igien
i Høirepartiets Iver for at befæste og udvide de kongelige
Præ-rogativer, at man har havt det saa travelt med at hævde
Kongedømmets Betydning som Forfatningens ophøiede Vogter, Nationens
sande Repræsentant m. v., ikke uagtet det norske Kongedømme
tillige er svensk, men netop fordi det tillige er svensk, og fordi
det ved denne sin dobbelte Egenskab egner sig til at blive et
Støttepunkt for nye Planer til Forfatningens Omstøbelse i
amal-gamistisk Aand. — Fra høire Side er denne Paastand bleven
modsagt med stor Enstemmighed og megen Indignation. Det skulde
bare være Bagvaskelse og Opvigleri, naar det sagdes, at der inden
Højrepartiet raadede nogen Sympathi for de Idéer, som det
Skandinaviske Selskab i sin Tid gjorde sig til Talsmand for;
Unions-revisionen er en død og begravet Sag; ingen tænker mere paa
den; det er om det norske Kongedømme, vore Høiremænd har
slaaet Ring; det er for at betrygge det norske Folks egen indre
Udvikling, det er af Hensyn til den «rigtige Deling» af
Statsmagten, at de har krævet for Kongen et absolut Veto ligeoverfor
Grundlovsforandringer; de har fundet dette Veto i Grundloven
ikke i Rigsakten; det er bleven udledet af Sagens Natur, ikke af
Unionens o. s. v.
Nu har dog Vetopolitiken faaet en Fortolkning, som maa kaldes
autentisk, og som stemmer helt vel med, hvad der fra venstre
Side er bleven paastaaet. De Mænd, der har sluttet sig til denne
Politik i god Tro og uden at skjønne, at den skulde sigte til noget
andet og mere end til at verne om de legitime konservative
Interesser inden vort eget Land, er nu blevne tilstrækkelig advarede
og vil ikke længer have nogen Undskyldning, naar de fremturer
paa en Vei, om hvilken de nu maa vide, at den fører i en
modsat Retning af den, hvorpaa vort Folk hidtil har gaaet frem. I
det kgl. Protokoldiktamen staar at læse — og det gjentoges i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
