Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagbog
Det skulde vise sig, at der inden Norges raadende politiske
Kredse ikke fandtes saameget Samhold, saamegen Sikkerhed og
Klarhed i Hensyn paa, hvad Unionen er og bør vedblive at være,
og i Hensyn paa de Grænser, som den nationale Selvstændighed
kræver ubetinget respekteret, at man formaaede heltud at
fastholde det Standpunkt, der var indtaget ved Storthingets Adresse
af 23 April 1860. Ikke blot fandtes den norske Regjering villig til
at yde Revisionssagen sin hjælpende Haand. Men det skulde
lykkes at faa udvirket fra Storthingets Side en Udtalelse, der
var saavidt uklar, at man, uden at komme i en altfor aabenbar
Strid med Sandheden, kunde udgive den for at være en
Tilbagekaldelse af Adressen af 23 April. Det skulde lykkes at faa
Unionskommittéen saaledes sammensat, at det fik et Udseende af at
man fra norsk Side for ramme Alvor gik med paa den fra svensk
Side krævede Revision, idet gamle Ueland, Bøndernes Høvding
og Storthingets mest indflydelsesrige Mand gjennem en lang
Aarrække, lod sig overtale til at tage Plads i Kommittéen. Det skulde
lykkes at holde Revisionssagen hængende som et Sværd over
vore Hoveder i en Række af Aar, at reise en saa varig og
vedholdende Agitation til Fordel for den og at stænge Pressen
saavidt for alle modsigende eller advarende Røster, at det ikke
er til at undres paa, at man, før Sagen kom til Behandling i
Storthinget, mangengang kunde føie sig uhyggelig utryg i Hensyn
paa det endelige Udfald.
Sligt vilde aldrig kunne ske nu. Majoriteten af Vælgerne og
Storthingsrepræsentanterne danner nu et nogenledes fastsluttet,
vel organiseret Parti, hvis Program er Udviklingen af det
demokratiske Selvstyre. Man erkjender nu Grundsætningerne, hvorpaa
dette Program hviler, Vilkaarene for dets Gjennemførelse med
en Klarhed, der udelukker enhver Tanke om en Udvidelse af det
institutionelle Fællesskab mellem Norge og Sverige. Gamle Ueland
kunde, med al sin Kløgt, gaa med paa at underskrive et Forslag
(den reviderede Unionsakt), der, om det var bleven ophøiet til
Lov, med ét Slag vilde have tilintetgjort Frugterne af hans lange
politiske Virksomhed. Havde han levet nu, vilde han aldrig have
kunnet gjøre sig skyldig i et sligt Feilgreb. Naar man før 1871
nærede et Haab om at kunne drive Unionsudkastets 71 Paragrafer
gjennem i Storthinget, saa var det især paa Bønderne, man
byggede. Man forestillede sig, at Bønderne var saa udelukkende
optagne af sine økonomiske Klasseinteresser, og at deres politiske
Syn var saa snevert, at de maatte være utilgjængelige for enhver
Art af Chauvinisme (hvilket, ifølge vor Høirepresses
eiendommelige Sprogbrug, betyder det samme som national
Selvstændigheds-aand), man forestillede sig, at deres Selvtillid vilde svigte lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
