Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagbog
597
vort liberale Parti og som ethvert i Sandhed liberalt Parti,
patriotisk, men ikke chauvinistisk (i dette Ords europæiske
Betydning), d. v. s. det kræver, at det svenske Folk skal være
Herre i sit eget Hus, men sætter ingen ydre Forfængelighedens
Ære i at opnaa et Principat eller Overherredømme over et andet
Folk. Junkerne i det svenske Ridderhus, hvis politiske Begreber
tilhørte en længst forsvunden Tidsalder, kunde anse det for
patriotisk at stræbe efter et sligt Principat, og det lykkedes dem i
1860 at rive de øvrige Stænder og den svenske Opinion med sig
i sin chauvinistiske Rus. Men dette skulde ogsaa blive deres
sidste politiske Bedrift. Det hedte i Beretningerne om Mødet i
Ridderhuset den 17de Marts 1860, da Ekonomiutskottets
Indstilling vedk. de Anckarsvärd-Dalmanske Motioner blev behandlet,
at «den fædrelandske Stemning gav sig Luft i saa rungende og
saa vedholdende Jaraab paa de fremsatte Propositioner, at man
næsten kunde frrgte, at de skrøbelige Mure skulde styrte sammen».
Kort Tid efter stj’rtede «de skrøbelige Mure» virkelig sammen
og begrov under sine Ruiner mange forældede Traditioner og
Fordomme, som det nu vilde være faafængt Arbeide at søge at
puste nyt Liv i. Det Program for en Revision af
Unionsvilkaa-rene, som blev opstillet i 1860, — Unionsparlament, Udvidelse af
det unionelle Statsraads Virkekreds, Indstiftelse af et virkeligt
Fællesministerium, — vil nu ikke længer kunne finde almindelig
Tilslutning hos den svenske Repræsentation og Folkemening.
Man vil inden Sveriges liberale politiske Kredse nu ikke længer
kunne være blind for, at den «Ære», som det maatte være for
Sverige at øve et Herredømme over Norge gjennem et
Unions-parlament, et unionelt Statsraad eller en Unionskonge med andre
og flere Opgaver og Forpligtelser end dem, den nugjældende
Statsret kjender, vilde blive overmaade dyrt betalt. Man vil
indse, at en Udvidelse af det institutionelle Fællesskab mellem de
to Riger vilde lægge Baand ikke blot paa det norske Folks, men
ogsaa paa det svenskes politiske Fremadskridning, — at den vilde
tjene til at støtte og styrke paa begge Sider af Kjølen det
bureaukratiske Mindretal i dets Kamp mod Udviklingen af det
demokratiske Selvstyre. Sveriges liberale Politikere vil være enige med
Norges i at sætte Pris paa Unionen som den er, og de vil derfor
ikke kunne yde sin Medvirkning til, at Unionen bruges som en
Trusel, fremstilles som et Baand paa det norske Folks Frihed.
Der foreligger allerede Kjendsgjerninger, som vidner om, at
Forholdet virkelig er et saadant. Det var ikke godt muligt andet
end at opfatte det kgl. Protokoldiktamen med dets sterke Slaaen
paa de unionelle Strenge, den kongl. Perrontale med dens do. do.,
og fremfor alt Offentliggjørelsen af Statsminister Thyselius’s Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
