Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö598
Historiske og politiske Afliandlinger
i Sveriges officielle Tidning, som en Appel til den svenske
Repræsentation og Folkemening, en Bøn om Haandsrækning mod det
norske Venstre. Apellen har ikke fundet den Gjenklang, som man
udentvivl havde ønsket og ventet, Rønnen er ikke bleven
imødekommet til denne Dag. Den kgl. Perrontale blev vistnok hilset
med sterke Hurraraab af den ved Ledigheden forsamlede Mængde;
men iøvrigt synes den ikke at have frembragt nogen Virkning,
og hvad Statsminister Thj^selius’s Brev angaar, er det af
Flerheden af de svenske Presseorganer bleven stemplet, efter
Fortjeneste, som en lidet statsmandsmæssig Handling, fornærmelig for
Norge, eftersom Brevet trods alle sine Reservationer er et Forsøg
paa Indblanding i norske Forfatningsspørgsmaal, uværdig for den
svenske Regjering, eftersom dette Forsøg har en saa ængsteligt
famlende Karakter og sker paa en saa omhyggelig dækket Maade.
Den svenske Rigsdag har forholdt sig aldeles passiv og er, efter
hvad der siges af velunderrettede Folk, fremdeles saaledes tilsinds,
at nye, mere direkte Forsøg paa at bevæge den til en Optræden
«i det norske Spørgsmaal», som muligens turde forestaa, vil
møde den mest afgjorte Tilbagevisning.
Ordene i Protokoldiktamenet, Perrontalen, Statsministerbrevet
vil altsaa vedblive at være Ord. Deres historiske Betydning vil
reducere sig til, at tnan ved dem har faaet grei Besked om, hvad
den norske Regjeringspolitik har ført i sit Skjold. Det skal vise
sig, at disse Ord forsaavidt ikke har været udtalte forgjæves. Vi
skal ikke glemme dem, — saalidt som vi skal glemme den maade,
hvorpaa endel af vore Høireblade har hilset den nye
«Unions-konge», der har «Forpligtelser» og «Opgaver» vedkommende
norske Forfatningsspørgsmaal, og den svenske Statsministers
Indblandingsforsøg velkommen. Det vil give det rette Begreb
om Desperationen inden Regjeringspartiet, at det saa aabenlyst
har strakt Hænderne ud efter fremmed Hjælp og med Længsel
imødeseet en Pression fra svensk Side i vor indre Strid.
Det norske Storthing og det norske Folk vilde ganske vist
ikke have veget tilbage for en saadan Pression; men godt og vel
er det, at den er udeblevet, — godt og vel for Unionen og for
Venskabet mellem de to forenede Folk.
Hvilke Kræfter og Midler man forøvrigt gjør Regning paa til
Fortsættelse af Vetopolitiken og Kampen mod det norske
Storthing, er ikke let at se. Saameget er nu godtgjort, at de Kræfter,
der hidtil har været bragte i Anvendelse, ikke slaar til. Men man
speider forgjæves efter nye.
Da de nye Statsraader fremstilledes for Publikums forbausede
Blikke, vaktes der vist hos mange en uhyggelig Forestilling om,
at Meningen maatte være, at Krigen nu ret skulde gaa an. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
