- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
601

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STORTHINGSBESLUTNINGEN VEDKOMMENDE ALEXANDER
KIELLANDS DIGTERGAGE.

«Gud fri os fra Intoleransen! Toleransen er slem nok,»— har
Baggesen sagt etsteds. Jeg kom til at mindes disse Ord ved at
se Hr. Pastor Oftedal præsentere sig for Publikum som den
tolerante Mand, idet han talte og stemte mod Digtergage til
Alexander Kielland — i Kristendommens og Moralens Navn. Alting er
jo relativt i denne Verden, og det kan derfor godt hænde, at Hr.
Oftedal tilkjender sig denne Hæderstitel i fuldkommen god Tro,
idet han henter Maalestokken fra sine nærmeste Omgivelser og
sammenligner sig selv med sine kirkelig-politiske Venner og
Meningsfæller. Man vil deraf kunne danne sig en Forestilling om,
hvad der venter os, saafremt disse Venner skulde blive Landets
«pouvoir spirituel», og saafremt det skulde blive dem, der
kommer til at drage Grænselinjen for den aandige Frihed blandt os.

Og der er adskillige Foreteelser, hvoraf det kunne synes at
fremgaa, at en saadan Eventualitet ikke er saa aldeles fjern eller
usandsynlig endda. Pastor Oftedal har et Organ —
«Vestlands-posten» —, otn hvis store Udbredelse og Indflydelse der har
været talt meget, — ikke mindst af Hr. Oftedal selv. Man tør vel
slaa endel af paa Forsikringerne om denne store Udbredelse og
Indflydelse; men det bliver dog sikkert, at «Vestlandsposten» er
et meget indftydelsesrigt Presseorgan, Hr. Oftedal en meget
mægtig Mand og den Retning, han repræsenterer, — den liberale
Pietisme eller Klerikalisme, som man har kaldt den, eller det
vestlandske kirkelige Reformparti, — en Faktor, hvormed der maa
regnes i vort offentlige Liv. Mændene af denne Retning stillede
sig fordetmeste under Venstres Fane i den sidste politiske
Partikamp, der endte med Venstres afgjørende Seir. Deres Fortjeneste
af denne Seir kan vel ikke anslaaes meget høit; men deraf følger
ingenlunde, at det ikke kan blive dem, der kommer til at
oppebære det meste af Seirens Udbytte. Det hænder iblandt, som
man ved, at en saar og en anden høster. I den nu tilendebragte
Storthingssession har Venstres Rækker holdt godt sammen, —
andet var jo heller ikke at vente, efter at man saa nylig har ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free