Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö602
Historiske og politiske Afliandlinger
fægtet sammen en Kamp paa Liv og Død, — og ved dette
Samhold og Samarbeidet mellem Regjering og Storthingsmajoritet er
særdeles meget bleven udrettet. Det nye System har holdt Stand
og virket paa det allerbedste, — ligetil Spørgsmaalet om
Alexander Kiellands Digtergage kom for. Men der gik det istykker:
Regjeringen blev borte, Majoriteten delte sig, og Repræsentanterne
for den vestlandske Klerikalisme traadte frem af det Mørke, hvori
de indtil da fordetmeste havde staaet, som de ledende og
seirende i en Sag, der ved den Maade, hvorpaa den blev taget, var
vokset op til en stor Sag, — større tør man sige end nogen
anden, der har været fore i denne Session. Vistnok seirede de ved
Hjælp af Alliancer til høire og venstre, ved en
Kombination af indbyrdes stridige Grupper, hvoraf de selv udgjorde den
mindste Del. Men det var dog først og fremst dem, der seirede;
det var paa deres, ikke paa Forbundsfællernes Præmisser, at
Slaget blev vundet. Høire stemte i Flok og Følge mod
Forfatteren af «Arbejdsfolk»; Høire har en udpræget Aversion mod alle
Genier og Talenter, hvilket ikke er saa vanskeligt at forklare,
ligesom det heller ikke er saameget at undres paa, at Alexander
Kielland i en særdeles Grad gjælder for en skadelig Forfatter hos
Provst Sparres, Statsraad Bennechens og Amtmand Hjorth’s
Stands-og Aandsbrødre; men Høire forholdt sig taus under Debatten, og
Partiets Aktier staar saadan, at der ikke hersker nogen Tvivl om,
at dette var det fornuftigste, man fra det Hold kunde gjøre.
Ogsaa Jaabæk stemte paa samme Side, — vistnok paa andre
Præmisser end de Herrer Oftedal og Liljedahl; men om disse
Præmisser fik man ikke høre noget. Sparetanken kom ikke frem i
Debatten. Der blev ikke talt et Ord om de for Statskassen
ruinerende Konsekvenser af at bevilge 1600 Kroner til en Forfatter
af Kiellands Rang, heller ikke om det fra statsøkonomisk
Standpunkt rigtige i, at Staten, naar den endelig skal tage sig af den
literære Industri, heller yder sine Bidrag til de maadelige
Forfattere, der trænger dem, end til de gode, der kan hjælpe sig selv,
— saalidt som om den af Kielland saa dybt fornærmede
departementale Autoritet. Det var i Kristendommens og Moralens Navn,
at der blev nedlagt Protest mod Forslaget om Digtergage til
Alexander Kielland. Mindre kunde det ikke være. Spørgsmaalet
om de 1600 Kroners Statsbidrag til Kielland blev gjort til et
Spørgsmaal om Kristendom og Moral.
Alverden maa indrømme, at der er noget unaturligt i, at denne
Sag skulde faa saa overordentlig store Dimensioner. Det rimelige
havde været, at den var gaaet igjennem i al Stilhed eller
idethøie-ste ledsaget af endel af de Ulyd fra høire Side, som nu i lang Tid
har pleiet at ledsage omtrent enhver god Sag. Det rimelige havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
