Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö306 Historiske og politiske Afliandlinger
paa Kiellands Bøger, maa have hentet sit Begreb om
Skønliteratur fra gudelige Traktater eller moralske Fortællinger for Børn.
En Forfatter, der skildrer det virkelige Liv, kan ikke undgaa at
komme ind paa et eller andet urent eller stygt Forhold, — Livet
er nu engang saadan; men Kielland glider altid let henover disse
Forholde, — altfor let, mener en og anden Kritiker, — og stiller
dem aldrig i nogen flatterende Belysning. Han er uden al
Sammenligning den vittigste af vore Forfattere; hans Satire er
overordentlig hvas og flængende; men den gaar aldrig ud over noget,
"som en retskaffen, ærlig, sandhedskjærlig Mand kan være bekjendt
af at holde paa eller forsvare; han giver sig ikke af med at
forfægte Paradokser eller at opstille nogen ny Moral eller at angribe
nogen af de Institutioner, der ifølge de sedvanlige Forestillinger
afgiver den uundværlige Grundvold for et ordnet Samfundsliv;
hvad han haaner, er altid den ligefremme Humbug og Løgn, det
ligefrem slette, det, som uden al Modsigelse eller Indvending bør
ønskes borte af Livet: — Standsfordomme, Spekulationssvindelen,
de geistlige og verdslige Bureaukraters Skinhellighed og
Skinvæsen o. s. v.
Det har ofte været fremhævet, ogsaa i disse Dage, at
Alexander Kielland har reist Haugianismen, — den dybeste religiøse
Bevægelse, der nogensinde har gaaet gjennem vort Folk, — et
Minde i Literaturen, som ikke kunde være smukkere eller mere
sympathetisk. Hans Nilsen Fennefos er en af de mest tiltalende
Skikkelser i vor nyere Digtning. Den Forfatter, der har skabt
denne Skikkelse, kan ikke forholde sig fremmed eller fiendtlig
ligeoverfor det Trosliv, som der træder os imøde. Man skildrer
neppe saa smukt og varmt, medmindre man har Sympathi for
det, man skildrer. Det kan følgelig ikke være denne Slags
Kristendom, der kræver Beskyttelse mod et Forfatterskab som
Alexander Kiellands. Om en Hans Nilsen Fennefos havde været
Medlem af Gagekomitéen eller Storthinget, vilde han uden Tvivl have
tiltalt sine kristelig-bekymrede Kolleger paa samme Maade, som
han tiltaler Sivert Gesvint og de andre skrækslagne Haugianere
ved Skipper Worses Dødsleie: «Hvorfor sidde I her i Mørket?
Mon I have noget at frygte af Lyset?»
Det er ikke Hans Nilsen Fennefos’s, men Pastor Martens’s og
Morten Bagstrævers Aand, vi gjenkjender i den af Gagekomitéens
og Storthingets Flertal udviste Omhu for «de hos Nationen
herskende religiøse og moralske Begreber». Derfor er man ogsaa
paa høire Side saa inderlig tilfreds og saa helt med paa Sagens
Udfald. Naar Morten Bagstræver faar Opreisning, er eier aabnet
en Udsigt til det samme ogsaa for Statsraad Bennechen og de
andre «Arbeidsfolk». Kopisterne Mortensen og Ørseth gnider sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
