Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kiellands Digtergage
(305
i Hænderne, og «Folkets sande Ven» kan endelig engang efter
lange Tider bringe en ledende Artikel, der lyser af Mod og
Fortrøstning. Høirerepræsentanterne i Storthinget forholdt sig taus
under Debatten, — for visse Aarsagers Skyld, og for visse
Aar-sagers Skyld sees ogsaa «Morgenbladet» at have «lukket sine
Spalter for enhver foreløbig Diskussion af denne Sag». Men da
Slaget var vundet, kunde det nævnte Organ ikke ikke dy sig; Glæden
var for stor, den maatte faa Luft. Og saa bragte da Organet en
ledende Artikel, der giver Oplysning om de store Haab, man fra
denne Side knytter til Alliancen med den vestlandske Pietisme.
«Vi er langt fra,» heder det, «at undervurdere Betydningen af den
fattede Beslutning. Det er en Afvisning paa Beligionens og
Moralens Gebet af de radikale Idéer, som endnu har Majoritet i
Nationalforsamlingen paa det politiske Gebet —––-. Det er
en Afvisning for første Gang af de radikale Idéer, — en Afvisning
af disse Idéer, ikke i deres Helhed, men dog en Afvisning paa
det religiøse og moralske Gebet.–––Som en saadan
Afvisning giver vi Storthingets Beslutning vor Tilslutning, idet vi
udtaler det Haab, at moralske og religiøse Hensyn ogsaa
fremdeles maa tillægges tilbørlig Vegt, trods vore literære og politiske
Skrighalse.» Naar bare det sker, mener «Morgenbladet», saa vil
nok Turen engang komme til den Sort radikale Idéer, hvis
Afvisning særlig ligger os (o: «Morgenbladet») paa Hjerte, nemlig de,
som for Tiden er de raadende i vor Politik. Og dette er ikke saa
dumt tænkt endda. Der er en indre Sammenhæng mellem det
geistlige og verdslige Uniformsvæsen, mellem Opfatningen af
Religion og Moral som et Liggendefæ, der maa være unddraget
enhver fri Diskussion, og Opfatningen af Staten som en
Tvangsan-stalt med Fangevogtere og Garantier og Kauteler, hvoraf man
aldrig kan faa for mange, saa at, naar den ene af disse
Opfatninger gjøres gjældende, saaledes som skeet er i den Kiellandske
Sag, er det i Virkeligheden ogsaa en Seir for den anden. Man
har inden den morgenbladiske Leir vistnok begyndt at opgive
Haabet om at faa den saakaldte politiske Badikalisme fordrevet
fra dens Positioner ved at angribe den i Fronten. Det vilde
ialfald ikke være for tidligt, om saa var. Maaske turde der være
mere at vinde ved en omgaaende Bevægelse, ad de «religiøse og
moralske Hensyns» Vei. Her maatte man nu vel for det første
stille sig i Taushed bag Hr. Oftedals og hans Venners Ryg og
følge dem som Ledere. Men naar Bevægelsen naar frem til et
vist Punkt, vil man kunne hjælpe sig selv og maaske endog blive
saa sterk, at man vil kunne lade den kjære Oftedal og hans
Venner faa føie, at de har arbeidet, som det heder, «pour le roi de
Prusse».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
