Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NORSK-SVENSKE UNIONS HISTORISKE RETSGRUND.
I.
Hr. L. A. Havstad har i et Opsæt i «Verdens Gang» (1ste, 3die,
6te Decbr.) søgt at vise, at Unionen mellem Norge og Sverige,
naar den sees i dens «verdenshistoriske Sammenhæng»,
fremstiller sig ikke som et Verk af tilfældige eller blot ydre politiske
Kombinationer, men som Udtryk for en stor historisk Tanke,
der maa have varig Gyldighed. — Napoleonskrigene var en
Racekamp mellem Germaner, Romaner og Slaver. Deraf fremgik
Unionen, og deri er dens verdenshistoriske Retmæssighed eller
Nødvendighed givet. «Naar den «Erstatning for Finland», som
trængtes for at befæste Stillingen i Nordeuropa for de germaniske
Folk, paa en ganske enkelt Maade er fremtraadt som en
Sammenslutning af den skandinaviske Halvøs tvende Folk til gjensidig
Betryggelse og Forsvar, saa har dermed en historisk Udvikling
fundet Sted i en heldbringende Retning; den tils3’neladende
Tilfældighed eller den «fremtvungne Formæling» er indtraadt som
et naturligt og betydningsfuldt Led i vor Races Virksomhed for
at hævde sin Stilling.»
Dette Ræsonnement minder os om Skandinavismen, der jo
ogsaa opstillede Racefællesskabet som Grundlag for sine politiske
Kombinationer. Ganske vist er det, naar der endelig skal være
Tale om «Race», langt bedre Mening i at tage alle germaniske
Folk med end at blive staaende ved de skandinaviske. Ganske
vist er Modsætningen mellem Germaner, Romaner og Slaver i flere
Henseender dybt indgribende og betydningsfuld, og ganske vist
har den ogsaa havt sin Del i Napoleonskrigene. Men det gaar
dog ikke an at karakterisere disse som en Racekamp. Derved
bliver en underordnet, mindre væsentlig Side ophøiet til
Hovedsag. Det centrale, — det for Europas senere Udvikling dybest
bestemmende og afgjørende ved disse Krige ligger andetsteds.
Vi ved, at den franske Revolution forkyndte Nationaliteternes
Ret til en fri og selvstændig Tilværelse som Princip for den
europæiske Statsorden og dermed rettede en Appel til Europas Folk,
som fandt Gjenklang hos dem alle, forsaavidt de ikke stod altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
