Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund 625
ved Frygten for svenske Amalgamationsplaner og karljohanske
Grundlovsomstøbninger, gjorde sig siden saameget sterkere
gjældende, og under Indflydelse heraf fik man Øinene op for, hvilket
nyttigt Middel Unionen kunde blive til at stagge i Væksten det
ved Grundloven hjemlede Bondestyre og til at skabe inden vort
demokratiske Samfund etslags politisk Aristokrati, — ikke af
Intelligensen eller Samfundets høiest oplyste, — de behøver og
begjærer ikke noget Privilegium eller noget kunstigt Middel for at
gjøre sig gjældende, — men af Pengemændene og de
Uniformerede, hvis Fortrin man under den overhaandtagende Radikalisme
bliver mindre og mindre villig til at underkaste sig. Det kunde
ikke miskjendes, at det var en slig bagstræversk tanke, der gjorde
en vis Skole af Politikere blandt os saa overmaade unionsvenlige
i de nærmeste Aar efter Statholderfeiden, d. v. s. efter
Begivenheder, som man skulde tro maatte have virket til at afkjøle
Unionsvenligheden hos enhver Nordmand med Følelse for sit
Lands Hæder og Ret. Medens denne Skole endnu befandt sig i
de ungdommelige Illusioners Periode, opstillede den ligefrem et
Unionsparlament i sit Program. Om dette Unionsparlament skulde
sammensættes saa, at de to Lande blev ligestillede, eller Norge
kom i en haabløs Minoritet, derpaa lagde man mindre Vegt;
Hovedsagen var, at man vilde faa etslags Herrehus, et Pairskammer;
dermed vilde være aabnet en saa tiltalende Udsigt til at faa vore
Bondestorthing reducerede til en provinciel Landdags Rang og
Betydning, at andre Hensyn fik træde tilside. Det var, som sagt,
i Illusionernes Periode, at dette skete; det var dengang, vort
Høireparti troede sig sterkt nok til at gaa angrebsvis tilverks.
Det viste sig imidlertid snart, at man havde forregnet sig i Hensyn
paa sine Kræfter. Man indstillede altsaa foreløbig Offensiven og
blev, som det siden har hedt, «forfatningstro», —
«grundlovbeva-rende». Om man ikke kunde faa Strømmen til at gaa tilbage, saa
skulde man ialfald kunne hindre den fra at løbe længere frem.
Det havde vist sig ugjørligt at faa Unionen udviklet og udvidet
ved nye Fællesinstitutioner; men selv i sin nærværende Skik,
«mager» som den er, maatte den kunne være et virksomt
Stoppe-middel. Erfaringen har da ogsaa vist, at den kan være det.
Derfor «elsker» man den.
Men derfor bliver den ogsaa mere og mere «en Pagt, som vi
forpestes i». Der er noget særdeles illojalt og foragteligt i den
Maade, hvorpaa vort Høireparti stadig kryber i Skjul bag,
forskanser sig bag Unionen og «Unionskongen». Det er at ty til
fremmed Hjælp, og, naar vore Høiremænd ikke vil se eller lader, som
om de ikke ser, at Unionen, hvori de søger sin Støtte, praktisk
taget vil sige det samme som Sverige, og at «Unionskongen»,
40 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
