Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
629
sit Folk ved at tænke saaledes. Hos de fleste Svensker er det
udentvivl en anden Betragtningsmaade, ifølge hvilken de er saa
utilbøielige til at gaa ind paa en Udskiftning overensstemmende
med det norske Venstres Program. Unionen er nu engang, — som
jeg før har fremhævet, — bleven opført som en Zirati den svenske
Historie, og man kvier sig derfor ved Tanken om at ophæve den
eller endog blot reducere dens Omfang, som man kvier sig ved
at stryge en udestaaende Fordring eller en Indtægtspost paa sit
Budget, skjønt man indser, at den er blevet mere end tvivlsom.
Det unionelle Fællesskab i sin nuværende Skik giver Sverige, om
ikke nogen virkelig Magtforøgelse, saa dog Skinnet af en saadan,
og, hvorledes nu end Fællesskabet bliver formelt ordnet, vil
Sverige, hvor den fælles Konge residerer, hvem han væsentlig
tilhører, kunne hævde sin Bang som et Slags primus inter pares,
som den, der «sidder tilhøire i Vognen». Det er bare en Rang,
uden reelt Værd, ja endog til Skade for den gode Forstaaelse
mellem de to Folk, som ligger i begges Interesse, men man sætter
alligevel saa megen Pris paa den, at man ikke vil opgive den.
Unionsvenligheden viser sig saaledes at være et Udslag af den
samme overvættes Sans for udpaahængt Stads, for klingende
Titler, Navne, Talemaader, der er et saa uhyggelig iøinefaldende
Drag i det svenske Samfund. Sandhedskjærlige,
fædrelandsksin-dede svenske Mænd har allerede forlængst henvendt
Opmerksom-heden paa dette som en Sygdom, der udhuler og steriliserer det
svenske Folks Aand, og jo mere Rigtigheden heraf bliver erkjendt,
des mere vil man ogsaa indse, at Unionen, ved at nære dette
Flittervæsen og denne Udvorteshed, er en ligefrem Ulykke, — at
Svenskerne, ligesaavel som vi, tager Skade paa sin Sjæl ved den.
Vi faar ofte nok høre, at vi skylder Sverige Taknemmelighed,
fordi det har «befriet» os. Om saa var, vilde det altsaa ikke
paalægge os nogen Pligt til at fastslaa eller udvide det unionelle
Fællesskab. Det vilde i Sandhed være en slet Maade at vise sig
taknemmelig paa, at imødekomme Krav, som alene opstilles af
og alene kan tjene til at vedligeholde en tom, usund
Forfængelighed. Endog Hensynet til Sverige tilsiger os at holde fast ved
Udskiftningsprogrammet.
Men vi har naturligvis først og fremst at tage Hensyn til os
selv. Det norske Folk er ikke til for at tjene noget svensk
Formaal, det være sig et rigtig eller urigtig stillet. Vi har vore egne
Opgaver at løse, vor egen nationale Personlighed at hævde og
udvikle. Hvad Hensynet hertil tilsiger os, derom er tilstrækkelig
sagt i det foregaaende. — En og anden, som just ikke netop
«elsker» Unionen eller deler det inden Høire saa alment raadende
Begjær efter Ekstra-Garantier mod Fremskridsaanden inden vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
