Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö630
Historiske og politiske Afliandlinger
Samfund, stiller sig alligevel noget skeptisk ligeoverfor den
fremskudte ,Plads, som Kravet paa egne Konsuler, egen
Udenrigsminister har faaet i Venstres Program, og synes at mene, at det
er kommet altfor braat paa med dette til, at det kan være helt
naturligt, d. v. s. dikteret af patriotiske Hensyn, ikke af Hensyn
til, hvad der kan være brugeligt i den partipolitiske Agitations
Tjeneste. Man finder noget underligt deri, at vi gjennem saa
lange Tider har fundet os i, at Sverige har besørget begge de
forenede Rigers Repræsentation ligeoverfor Udlandet, uden
Mis-nøie, ja næsten uden at nogen synes at have lagt Merke dertil,
og saa gaar det med én Gang op for os, at dette er en ulidelig
Skam, som vi maa kaste af os. Ja, det er vist, at der er noget
underligt heri. Det er underligt, at en slig Opdagelse først er
bleven gjort nu; — Kravet paa egen Repræsentation ligeoverfor
Udlandet er jo ikke egentlig nyt; det kom, som bekjendt, frem
allerede i de første Tider, efter at Unionen var istandbragt; —
men at man har ladet det falde igjen og ladet det hvile i saa
lange Tider, og at det først nu er bleven optaget for Alvor! Det
er underligt dette, og det fremkalder mangeslags Betragtninger,
som ikke er meget opbyggelige eller smigrende for vor
Nationalfølelse; vi maa, for at forklare det og nogenledes forsone os
dermed, stille os for Øie, hvilke Traditioner Folket har havt at
slæbe paa fra Dansketiden, og hvorledes alting skulde indrettes
fra nyt af efter 1814, saa der var saa mange andre, i visse Maader
nærmereliggende og mere paatrængende Krav at imødekomme.
Nu er imidlertid Opdagelsen bleven gjort, Kravet er reist for
Alvor, under Tilslutning af en stor Flerhed af Nationen, og at
man nu skulde lade det falde igjen eller finde sig i noget Afslag
deri, vilde være en Selvopgivelse, som jeg ikke tror paa, før jeg
ser den. Karl Johan udtalte ved en vis høitidelig Leilighed nogle
manende Ord om, hvor vanskelig et Folk, som engang har fundet
sig i noget Brud paa sin Hæder og Selvstændighed, har for at
reise sig igjen. Disse Ord blev ikke henvendte til Nordmænd
(de henvendtes til det svenske Statsraad i et Møde i Novbr. 1810),
men intet Folk har bedre Grund end det norske til at lægge sig
dem paa Hjerte; intet Folk har faaet føie Sandheden af disse Ord
paa en mere eftertrykkelig Maade gjennem sin Historie.
Jeg" har ondt ved at forstaa, at nogen Nordmand, som kjender
denne Historie og har tilegnet sig de Lærdomme, den giver, og
som ved og føler, at han, ved at afgive sin Stemme i denne Sag,
handler under Ansvar ikke blot for Samtiden, men for de
kommende Slegter, kan ville medvirke til, at vi viger, om det saa
bare er et Haarsmon, bort fra Selvstændighedens Vei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
