Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö634
Historiske og politiske Afliandlinger
Nordmænd og Svensker. Nordmænd og Dansker følte sig i mange
Henseender som Landsmænd, som ét Folk, trods den
iøjnefaldende og allerede dengang fuldt ud erkjendte Modsætning i
Hensyn paa Nationallynne. Det var en almindelig raadende
Mening, at Foreningen mellem Norge og Danmark havde sin faste
Grund ikke blot i Folkenes gjensidige Sympathier, men ogsaa i
deres fælles Interesser, deres naturlige Solidaritet og Samhørighed.
«Jeg er ganske lidt bekymret for det Baand, som knytter den
Danske og Norske Nation sammen,» skrev Nordal Brun i 1773,
«ligesaalidt som jeg frygter Klammeri mellem min højre og
venstre Haand; vi trænger til hverandre og fælles Fordel holder
os nok sammen.» Endnu i 1812 udtaler Jacob Aall, — en oplyst,
fædrelandssindet og dertil helt uafhængig Mand, hvem ingen kan
mistænke for at ville have gjort sig behagelig for Magthaverne,
— at Frygten for, at det norske Universitet skulde virke til at
løse Baandet mellem Tvillingrigerne, alene kunde skrive sig fra
«skummel Misanthropi», eftersom «enhver upartisk Patriot maa
linde sig inderligen overbevist om, at Norges Forbindelse med
Danmark er af politisk Værd og Vigtighed for Norge» — en
Overbevisning, som den stigende Oplysning alene kunde tjene til at
styrke. Og denne Forbindelse, der var saa gammel, saa ærværdig,
saa populær, saa fast grundet i Folkenes Følelser og Forestillinger,
hvis Nytte eller Nødvendighed for begge Parter var en saa alment
hyldet Trossætning, — den arbeidede Grev Wedel paa at faa
opløst, — ikke ved en langsom Afvikling, ad lovlige eller
forfatningsmæssige Veie, — nei, paa en saa voldsom og ulovlig Maade
som vel muligt, — ved et militært Pronunciamento, ved at vække
Opløb blandt uoplyste Bønder og lokke Soldater til at svige sin
Ed og sin Fane, — ved Midler, som ingen i den Tid vilde betænke
sig paa at stemple som forræderske og forbryderske, og som der
vel ogsaa i vor Tid hører en mere end sedvanlig «frisindet
Samvittighed» til for at godkjende. Kan der nu i de
videst-gaaende Udtalelser af Nutidens Unionsstormere paavises noget,
som i «Radikalisme» hamler op med disse Wedel’ske «Planer og
Beslutninger»? —
Grev Wedel havde udentvivl et mere uhildet Blik for
Skyggesiderne og Ulemperne ved Norges daværende Stilling end nogen
samtidig; han gik med større Freidighed end nogen anden løs
paa den tvillingrigske Patriotismes nedarvede Formler og skar
dem op og erkjendte deres Hulhed: den norsk-danske Union
svarte ikke til de to Folks velforstaaede Interesser; den var eller
rettere: den var blevet (for engang havde det vistnok været
anderledes) en Hemsko paa Norges materielle og aandelige
Udvikling, som det gjaldt at frigjøre sig fra. Det er i sin Orden, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
