Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Wedel og den norsk-svenske l’nion
635
Wedel berømmes, fordi han indsaa dette saa tidligt og saa klart,
og fordi han stillede sig det Maal: at opløse den
firehundred-aarige Forbindelse mellem Tvillingrigerne, — bortseet fra
Midlerne, som han vilde bringe i Anvendelse. Men, endog om der
bare er Tale om Maalet og ikke om Midlerne, kunde det synes,
som om vore unionselskende Høiremænd burde føie nogen
Be-nauelse, naar de gaar med paa at kanonisere Wedel for hans
Politik før 1814. Intet er vissere, end at, om Wedel i 1809 offentlig
havde fremsat sine Meninger om Norges Stilling og Fremtid,
vilde han have vakt en langt mere almindelig og mere oprigtig
Forargelse hos sine Landsmænd end den, der nu føles, naar der
bliver talt om at opløse Foreningen med Sverige; alligevel skulde
Historien faa Aar efter give ham Ret i væsentlige Henseender,
og den Tid skulde snart komme, da den store Flerhed af
Nordmænd ikke uden Modbydelighed kunde tænke tilbage paa en
Forbindelse, der engang havde været saa høit vurderet og saa
oprigtig elsket. Hvad der pleier at siges til Fordel for den nu
bestaaende svensk-norske Union, at Norge har gaaet frem «i dens
Ly», kunde med ligesaa god Grund være bleven sagt om den
dansk-norske Union. Det gjaldt om denne sidste med
ubestridelig Sandhed, at den engang havde været nyttig for Norge;
alligevel er det en ikke mindre ubestridelig Sandhed, at den endte
med at blive skadelig, og at det var en Lykke for Norge at blive
udløst af den. Hvad skulde der nu kunne anføres mod den
meget nærliggende Tanke, at det samme ogsaa gjælder den
norsksvenske Union, at ogsaa den, saa nyttig eller nødvendig den end
engang har væi-et for Norge, vil ende med at blive overflødig
eller ligefrem skadelig, — maaske allerede er blevet det? —
Iøvrigt er det jo meget langt fra, at Wedel havde helt eller ubetinget
Ret, naar han brød Staven over Foreningen mellem
Tvillingrigerne og de Følelser og Forestillinger hos Nordmændene, hvori
den havde Støtte. Det var ikke Sløvhed og Uforstand altsammen,
saaledes som han synes at have ment. Han skrev til sin svenske
Ven og Meningsfælle Baron Piaten, efter at have modtaget
Underretning om Prins Kristian August’s Valg til svensk Thronfølger,
hvilket var Forudsætningen for hans Planer om at løsrive Norge
fra Danmark og forene det med Sverige: «Nu er det afgjørende
Øieblik snart forhaanden!–Man maa lade Folk tænke lidt i
Bo, inden man kan fordre, de skulle fatte Ting, som hidtil har
været ganske fremmede for dem. Under det langvarige danske
Aag er Nordmændenes Tænkekraft rent faldet i Søvn!» Disse og
andre lignende Ytringer af ham viser, at han, medens han havde
et skarpt Blik for visse Sider af det norske Folks Stilling og
Forhold inden den dansk-norske Helstat, stod uden Forstaaelse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
