Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Wedel og den norsk-svenske l’nion
643
hvorpaa en politisk Forening mellem to særskilte Folk bør
grundes. —
Det staar da fast, at norsk Unionsvenlighed ikke har nogen
Del i, at Unionen blev til, eller at den fik en saadan Karakter,
som den fik. Det staar fast, at Unionen er kommet helt udenfra
og er bleven os paanødt, — at den staar der som Minde om et
Nederlag for det norske Folk. Det faar ikke hjælpe, at det er
ydmygende for vor Nationalfølelse at erkjende dette; for det er
sandt. Iøvrigt kan vi trøste os med, at, hvad der var et
Nederlag for os, ingenlunde fortjener at opføres som nogen Seir for
den anden Part. Unionen staar i visse Maader som Minde ikke
blot om et norsk, men ogsaa om et svensk Nederlag. Den norske
Selvstændighedstanke, repræsenteret af Rigsforsamlingen paa
Eidsvold og af Kristian Fredrik (vi maa desværre tage ogsaa ham
med, det stod ikke likere til), og den svenske Erobringstanke,
repræsenteret af Karl Johan, stillede sig i 1814 op mod hinanden
som til en Kamp paa Liv og Død; det syntes at være et
enten-eller og var det ogsaa paa Bunden eller i principiel Forstand.
Det viste sig imidlertid, da det kom til Stykket, at hverken
Selvstændighedstanken eller Erobringstanken foreløbig var sterk nok til
at sætle sit Program igjennem. Og saa blev det da til, at de to
sluttede Vaabenstilstand. Noget andet og mere kunde der ikke
være Tale om. Unionen er en Vaabenstilstand og kan aldrig
blive til en virkelig Fred; for de to Tanker eller Retninger, som
hver paa sin Vis har medvirket til at bringe den istand, er og
vil til Dagenes Ende vedblive at være uforligelige, uforsonlige
Modsætninger. Hverken Selvstændighedstanken eller
Erobringstanken kan røre paa sig uden at slide og rive i de Baand, som
de engang har været med paa at knytte. Og en tredie Tanke
eller Retning, for hvem Unionen i dens nuværende eller en
forbedret Skikkelse er det endelige Maal, — som holder paa den
principielt og ikke af blot praktiske Omstændighedshensyn, altsaa
som noget midlertidigt, — har der aldrig fundets og vil der aldrig
findes, for det er en i sig selv utænkelig Ting;
Unionskjærlighe-den er bare et falskt Navn, — en Maske, bag hvilken Følelser og
Tanker med helt andre Navne og andre Formaal gjemmer sig.
Man maa enten ville sit Fædrelands Selvstændighed, — fra det
Synspunkt fremstiller Unionen sig som et Afslag i ens Program,
hvilket man kan anse for nødvendigt eller nyttigt at finde sig i
indtil videre, — men bare indtil videre, — eller man maa ville et
større Fædreland, en Grænseudvidelse, — fra det Synspunkt har
den alene til Hensigt at forberede Muligheden af sin egen
Ophævelse. Unionen er et Kompromis, der som saadant savner Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
