Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö642
Historiske og politiske Afliandlinger
havde haabet at vinde; der vilde kunne rettes paa det altsammen
senere, naar Konjunkturerne bedredes, og den europæiske
Situation gav mere Tryghed. Det har stundom i Festtaler eller
Festartikler til Pris for Unionen og dens Stifter hedt, at Karl Johan
ved at tage sig af Norges Friheds og Selvstændigheds Sag i 1814
udsatte sig for store Farer og Vanskeligheder, særlig fra
Stormagternes Side; han vilde havt et let Spil med dem, saafremt lian
havde gjort Erobringens Ret gjældende og udenvidere kasseret
den norske Grundlov, medens han maatte vide, at han paadrog
sig deres Uvilje ved at opretholde Norges frie Forfatning. Intet
kan være mere taabeligt og uhistorisk end denne Tale; det er
omtrent det stik modsatte af Sandheden. Man hædrer ikke Karl
Johans Minde, men gjør ham snarere latterlig ved at forsøge paa
at fremstille ham som den ideale Helt med de ophøiede Følelser
og Grundsætninger. Hans Ord til de svenske Kommissærer ved
det overordentlige Storthing (en Gjentagelse af, hvad han forud
havde sagt til endel sabelraslende Generaler i sin Stab), at han,
hvis han kunde disponere over en svensk Hær paa 40000 Mand
gjennem hele den tilstundende Vinter og dertil over en Sum af
mindst 6 Millioner Rigsdaler, skulde bringe Nordmændene til
fuldkommen Underkastelse, giver udentvivl det bedste Udtryk for,
hvad der var det regulerende og bestemmende ved hans Politik
ligeoverfor Norge. Han havde foresat sig at erhverve Norge; det
skulde være hans Gave til hans nye Fædreland, hvorved han
skulde sikre sin Position og afbetale sin
Taknemmeligheds-gjæld til det Folk, der havde valgt ham til Thronfølger; hans
oprindelige Tanke var, at Norge skulde indlemmes i Sverige og
blive en integrerende Del af Sveriges Rige, og dette vedblev
stadig at staa for ham som det principale Maal, hvortil han vendte
tilbage, eller som han tog op paany, naar Chancerne syntes ham
gunstige, fordi han vidste, at Gaven i denne Form vilde synes
gjævest og svare bedst til Svenskernes Ønsker; men som forsigtig
General, — og han var en meget forsigtig General, — bøiede han
af for Farer eller Vanskeligheder og faldt saa tilbage paa det
subsidiære Maal: at knytte Norge til Sverige ved en Union, som,
hvor løs den end kunde blive, altid forudsattes at skulle være
Indledningen og det første Skridt til en fuldkommen
Sammensmeltning. Hans Indrømmelser ligeoverfor Norge var udelukkende
motiverede ved rent praktiske Hensyn og hidrører ikke i ringeste
Maade derfra, at han skulde have næret nogen Agtelse for det
norske Folks nationale Krav, eller at han skulde være bleven
paavirket af Grev Wedel’s og hans Venners Fremstillinger, saa
han havde tilegnet sig en rigtigere Opfatning af de Principper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
