Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö658
Historiske og politiske Afliandlinger
pæiske Magter for Tiden grupperer sig paa en helt anden Maade
og efter helt andre Hensyn, — men sæt, at det var saa: — den
«Pligt» ligeoverfor Europa eller den «europæiske Nødvendighed»,
som deraf maatte flyde for de to Folk paa den skandinaviske
Halvø, kunde alene være: at holde godt sammen, at søge den
størst mulige Styrke i den størst mulige Enighed. Men
Erfaringen har jo mere end tilstrækkelig godtgjort, at det nu
bestaaende unionelle Fællesskab med svensk Overledelse af vigtige
norske Anliggender, — saalangt fra at virke til Samhold, — er en
Kilde til stadig Strid, og intet er vissere, end at denne svenske
Overledelse ikke herefter kan opretholdes uden en Tvang, som
maa ende med at gjøre de to Folk til uforsonlige Fiender. Et
saadant Fiendskab kan saalidt være i Europa’s, som det er i vor
Interesse. —
Det tør vel være, at Samholdet mellem to saa smaa og svage
Folk ikke i og for sig har noget videre at betyde, og at «Europa»
ikke vil tillægge det videre Værd som Garanti ligeoverfor
russiske Udvidelseslyster. Men en Strid mellem dem kan blive
ubeleilig, maaske farlig. Et Stridsspørgsmaal kan, hvor lidet det end
i sig selv er, under saa spændte Forhold som de, der nu bestaar
mellem de europæiske Magter, vokse op og antage store
Dimensioner. Det er derfor rimeligt nok, at de europæiske Magter helst
kunde have ønsket, at vi havde fundet os taalmodig i det Bestaaende
og ikke reist noget Krav paa Forandring. Men nu er Kravene
engang reiste, — Striden er der, — og, naar den kan udjævnes
ved et saa greit og simpelt Middel som Afviklingen af et
Fællesskab, der -ikke er kontraktmæssigt fastslaaet, som alene kan have
nogen Interesse for de to i Fællesskabet deltagende Stater, og
som, nærmere beseet, heller ikke er til sand Nytte for nogen af
dem: da maatte Verden i Sandhed være mere bagvendt, end den
er, om den satte sig derimod.
Hvad vi kjæmper for i Konsulatsagen er, som i
Vetospørgs-maalet og Statholderspørgsmaalet, naar vi gaar tilbunds i Tingen,
vor Ret til at være en suveræn Ståt, et selvstændigt Folk. Den
Ret vil det ikke falde det «oplyste Europa» ind at nægte os,
derom kan vi være trygt overbevist. Ved at hævde den hævder vi
Nationalitetsprincippet, og i dette Princip samler sig som i en
Sum hele den moderne Stats- og Samfundsopfatning. Det hyldes
af alle, om ikke i Praksis, saa ialfald i Theorien. Det oplyste
«Europa» kan spørge os, naar vi opstiller som vort Program:
Udskiftning af det unionelle Fællesskab, saalangt som det ikke er
kontraktmæssig fastslaaet: — har I Magt til at gjennemføre det,
— Retten vil det ikke kunne nægte os. Det «oplyste Europa»
kan sige til os: I vil møde Hindringer paa den Vei, som I endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
