Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen og Europa
657
noget, som skulde bringe os til at angre, at vort Statsskib blev
hindret fra at glide ind i det ved de 71 Paragrafer afmerkede Løb
nedover mod Helstatssumpen.
Jeg skal tilslut bare nævne Begivenheder, som er foregaaede
saa nylig, at vi alle maa mindes dem: —Vetostriden og
Rigsrets-aktionen mod det Selmerske Ministerium. Vi mindes alle,
hvorledes ogsaa ved disse Ledigheder det «oplyste Europa», det «enige
Europa» o. s. v. gjorde Tjeneste som Fugleskræmmer ligeoverfor
vort nationale Friheds- og Fremgangsparti. Det absolute Veto
var nødvendigt for Unionen, og Unionen var igjen en europæisk
Nødvendighed; altsaa vilde vi faa Stormagterne paa Halsen,
saafremt Storthinget ikke bøiede af for det absolute Veto.
Storthinget bøiede ikke af, og det viste sig naturligvis, at der ikke havde
været Tanke om nogen Indskriden fra Stormagternes Side i den
Anledning. Rigsretsaktionen mod det Selmerske Ministerium var
en «Skandale», som maatte vække Europas Uvilje; det «oplyste
Europa» kunde ikke ville tillade, at de «hæderlige Mænd» i det
Selmerske Ministerium dømtes fra sine Embeder. Men de
«hæderlige Mænd» blev ganske rigtig ved Dom fjernede fra sine
Taburetter, uden at der er Spor af, at nogen i «Europa», d. v. s.
udenfor Norge og Sverige, har tænkt paa at hindre det. —
Efter alt dette maatte det vel synes undskyldeligt, at vi
forholder os skeptisk ligeoverfor den Tale, der nu atter lyder om, at
vi har eller vil faa et «enigt Europa» mod os, selv om denne
Tale i og for sig kunde have ret gode Grunde at støtte sig til.
Men det er da i Virkeligheden meget langt fra, at saa er
Tilfældet.
Naar man i Karl Johans Regjeringstid talte om Europas
Interesse for Unionens Opretholdelse eller Befæstelse, var det særlig
Rusland, der sigtedes til. Rusland var jo den Magt, som især
havde hjulpet til at istandbringe Unionen. Det var med den
russiske Tsar, Karl Johan aftalte sit politiske Program fra 1812; det
var den russiske Tsar, som stod ham kraftigst bi ved dets
Gjennemførelse. Karl Johan vedblev ogsaa siden alle Dage at være
god Russeven og saa i Rusland den bedste Støtte for sin Politik
og særlig for sin Unionspolitik. Nu skulde altsaa Forholdet have
vendt sig helt om; Unionen skulde nu opfattes som væsentlig
rettet mod Rusland. Naar «Europa» anser det for
magtpaaliggende, at den bliver udvidet eller opretholdt i sin nuværende
Skik, skulde det være, fordi den afgiver etslags Vern eller en
Garanti ligeoverfor russiske Udvidelseslyster. Sæt, at
virkelig Situationen var en saadan, at det øvrige Europa stod
ligeoverfor Rusland og var enigt om at se i Rusland en fælles Fare eller
Fiende, — vi ved jo, at det ikke forholder sig saa, — at de euro-
42 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
