Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unionsstrid
661
Allieret ved sin venstre Landsgrænse. Og dermed tog han i
Virkeligheden ogsaa Sigte paa det, som er og bliver den
norsksvenske Unions eneste holdbare Grundlag, — det, som alene giver
den Værd og er dens raison d’étre. Geografisk er de to Lande
paa det nøieste forbundne, historisk er de paa det dybeste
adskilte. Et Forsvarsforbund mellem dem, — Fællesskab i Hensyn
paa Krig og Fred — er en naturlig Ting og stemmende med
begge Folks Interesse. Ethvert Fællesskab, som gaar ud over dette,
maa derimod i Længden føles som en takkende Tvang af det
ene eller af begge Folk og vil i Længden alene kunne virke til at
forstyrre det gode Forhold mellem dem, hvorpaa Unionens
Tilværelse eller idetringeste Opfyldelsen af dens Hensigt i sidste
Instans vil bero.
Omstændighederne føiede sig imidlertid saa, at man førtes til
at opstille Maal, som laa langt udenfor de hermed givne Grænser
for en med Folkenes sande Vel stemmende Forening af den
skandinaviske Halvøs tvende Riger. Ved Kielertraktaten (14. Januar
1814) mente Svenskerne at have opnaaet noget, som i deres Tanker
var uendelig meget mere værdt end det Forsvarsforbund, som faa
Aar forud vilde have tilfredsstillet dem. Ved Kielertraktaten blev
Norge afstaaet «med fuld Eiendomsret og Suverænitet» til den
svenske Konge, hvilket opfattedes som enstydigt med, at det blev
afstaaet til Sverige; om det norske Folk havde man den Mening,
at det var et Folk af Bønder, uden Nationalfølelse, som havde
været tilfredse med at staa under dansk Styrelse, og som følgelig
ikke kunde have noget imod at komme under svensk Styrelse,
naar man bare sørgede for at forbedre deres materielle Vilkaar
ved at nedsætte Skatterne eller den militære Tjenestepligt. Man
troede altsaa at være kommet i Besiddelse af Norge; istedetfor
den indirekte Magtforøgelse, som et Forsvarsforbund med Norge
vilde have givet, gjorde man nu Begning paa den direkte, som
vilde have været Følgen af, at Sveriges Folkemængde blev
forøget med 8—900 000 Mennesker og dets Grænser udvidet mod Vest
til Nordsøen og Atlanterhavet.
Nordmændenes Reisning i 1814, deres Vægring ved at
underkaste sig Kielertraktaten, Sammenkaldelsen af en
Nationalforsamling, der gav Riget en fri konstitutionel Forfatning og valgte den
danske Prins Kristian Fredrik til Norges Konge, var ikke
tilstrækkeligt til helt at bryde disse Illusioner. Man hjalp sig med at
opfatte Reisningen som en «dansk Intrige», — en blot forbigaaende
kunstig Ophidselse, fremkaldt af Kristian Fredrik og hans Hof,
men uden dybere Rod hos Folket. Karl Johan vilde, naar han
vendte tilbage fra Tyskland med sin krigsvante Hær, gjøre en
hurtig Ende paa Komedien; den danske Prins vilde blive kastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
