Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unionsstrid
675
længe der ikke foretoges noget fra norsk Side for at afbøde
Reformens Følger, ligefrem fornægtet, ligefrem traadt under Fødder.
Norge blev paa en aldeles utilsløret Maade stillet under svensk
Overhøihed i Hensyn paa nogle af sine vigtigste
Regjeringsan-liggender. Om Nordmændene havde fundet sig heri, — om de
havde akcepteret den ved Reformen af 1885 tilveiebragte
Forandring i den unionelle Statsret, vilde de have underskrevet sin
Dødsdom som selvstændigt Folk.
Man havde ogsaa inden de raadende svenske Kredse en
Følelse af, at Sverige ved Reformen havde tilkjendt sig selv saa
store Fordele paa Norges Bekostning, at man for Skams Skyld
burde tilbyde Norge et lidet Vederlag. Man indledede altsaa
Forhandlinger med den norske Regjering og tilbød et saadant
Vederlag, — til en Begyndelse et meget lidet: Norge skulde faa 2
Medlemmer i det ministerielle Statsraad mod de 3 svenske, —
derpaa et noget større: Norge skulde faa 3 mod de svenske 3;
men da man krævede, at Nordmændene, for at opnaa disse
«Indrømmelser», skulde gaa med paa at slaa fast Udenrigsministerens
Egenskab af svensk Mand og Medlem af det svenske Kabinet, —
med andre Ord: at de skulde indlade sig paa en ligesaa taabelig
som uværdig Trafik med sin uafhændelige Ret som et selvstændigt
Folk og binde sig kontraktmæssig til at erkjende Sveriges
Overhøihed og Overledelse af Norges Udenrigspolitik, — kunde der
selvfølgelig ikke komme noget ud heraf. Det maatte fra norsk
Synspunkt opfattes snarere som et Forsøg paa en Overrumpling
end som et Tilbud om Forlig og kunde alene tjene til at stille
den svenske Unionspolitiks Maal og Midler i et alt andet end
fordelagtigt Lys. Forhandlingerne blev altsaa afbrudte; Striden
antog en mere og mere akut Kai-akter og udvidedes efterhaanden
til at gjælde hele Omraadet for den udenrigske Styrelse og
Repræsentation, saa hvad der nu er Spørgsmaal om, er:
Udenrigsministerens Nationalitet, hans Ansvar for en eller for begge
Nationalrepræsentationer eller for en af begge opnævnt Delegation,
Opretholdelse eller Opløsning af det hidtil bestaaende
Fællesskab mellem Rigerne i Hensyn paa Konsulat- og
Diplomatvæsen.
IV.
De forskjellige Meninger eller Meningsafskygninger, der for
Tiden er raadende inden det norske og det svenske Folk i Hensyn
paa den rette Løsning af Unionsspørgsmaalene, kan i Korthed
karakteriseres saaledes :
Det norske Venstre hævder, at Norge ikke blot ikke er kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
