Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö674
Historiske og politiske Afliandlinger
saa foreløbig afsyne Spørgsmaalet 0111 den rette Ordning af
Rigernes Udenrigsstyre og var saa temmelig uforberedt paa at
optage det, da det paany blev stillet paa Dagsordenen ved den
svenske Forfatningsændring af 1885. Man havde gjennemgaaet en
langvarig oprivende indre Partistrid og længedes saa meget efter
Hvile, at der vistnok ikke i lange Tider vilde have været Tale
om at røre ved denne Sag fra norsk Side, tiltrods for, at
Nordmændene havde saa gode Grunde til at være misnøid med den
hidtil gjældende Ordning. Men ved den svenske Forfatningsreform
af 1885 blev det uundgaaeligt, at det maatte komme til et Opgjør.
Forud for denne Reform var Regelen i den svenske Forfatning
for de saakaldte «ministerielle Sager», det vil sige Sager, der
angaar Rigets Forhold til fremmede Magter, at Kongen kunde «lade
den berede og behandle paa den Maade, han linder tjenligst»;
disse Sager foredrages for Kongen af Udenrigsministeren i
Nærvær af et andet Medlem af Statsraadet, uden at Statsraadet iøvrigt
fik noget mere at vide derom, end hvad Kongen fandt tjenligt
at meddele, og uden at der var Adgang for Repræsentationen til
at øve nogen Kontrol. Ved Reformen af 1885 blev for det første
det «ministerielle Statsraad» forsterket, saa det kom til at bestaa
af 3 istedetfor af 2, og dernæst blev det stillet under fuldt
konstitutionelt Ansvar ligeoverfor den svenske Rigsdag. Reformen
maatte, fra svensk Synspunkt seet, erkjendes som ganske
tidsmæssig og vel beføiet, men fra unionelt Synspunkt seet var den
en ligefrem Voldsgjerning, der forrykkede Ligevegtsgrænsen
mellem Rigerne med ét Slag paa det sterkeste og forværrede Norges
Stilling inden Unionen saaledes, at den maatte siges at være
bleven ligefrem uudholdelig for et frit og ærekjært Folk. Ikke blot
kom der nu inden det ministerielle Statsraad til at staa 3
Svensker istedetfor 2 ligeoverfor den ene Nordmand, som til og med
kun havde Adgang ifølge en kongelig Resolution, altsaa paa
Kongens gode Behag; men, hvad der var det værste, Myndigheden
og Raadigheden over de diplomatiske Sager —, baade de
særskilte norske og de fælles norsk-svenske, — blev for en væsentlig
Del overført fra Kongedømmet, der i formel Henseende var fælles
for begge Riger og kunde ansees for at tilhøre lige meget Norge
som Sverige, til rent svenske Magter eller Institutioner, til den
svenske Rigsdag og det «ministerielle Statsraad», der naturligvis,
tiltrods for den ene Nordmands Tilstedeværelse, vedblev at være
en blot og bar svensk Institution, der alene omhandles i den
svenske, ikke tillige i den norske Grundlov. Norges Ret som
suveræn, selvstændig Ståt havde tidligere været, om ikke helt
gjennemført, saa dog heller ikke ligefrem fornegtet i Rigernes
gjældende Statsret; men ved Reformen af 1885 blev den, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
