Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKE SEIRE, NORSKE NEDERLAG I UNIONSPOLITIKEN.
Det var høist merkelige Oplysninger, Rigsdagsveteranen Hedin
meddelte os i sit sidste Foredrag med Hensyn paa, hvorledes det
gik til med den i 1885 besluttede Forandring af den svenske
Re-gjeringsforms §§ 11 og 12, — som bekjendt Ophavet til alle de
følgende Unionskriser. Det gjaldt at faa tilveiebragt en bedre,
mere regelmæssig Kontrol med Udenrigsstyrelsen. Et til den
Ende af Konstitutionsutskottet indstillet Forslag gik ud paa at
forsterke det ministerielle Statsraad, saa at der i samme kom til
at sidde tre istedetfor, som hidtil, bare to svenske
Regjeringsmedlemmer. Et andet, af Hedin fremsat Forslag gik ud paa at
overføre de diplomatiske Sager fra det ministerielle til det
almindelige Statsraad, d. v. s., forsaavidt de diplomatiske Sager er
fælles for begge de forenede Riger, til kombineret svensk-norsk
eller norsk-svensk Statsraad. Den daværende svenske Ministerchef,
Themptander, erkjendte ligeoverfor Hedin, at det af
Konstitutionsutskottet indstillede Forslag var noget «skrap», at det Hedin’ske
Forslag baade i sig selv var rimeligere og bedre svarende til,
hvad der var opstillet som Hensigten med den paatænkte
Forfatningsændring, og at det desuden havde det Fortrin fremfor det
andet, at det ikke, som dette, fornærmede Norge i sin Ret og
forværrede et allerede forud bestaaende Misforhold mellem Rigerne
i Hensyn paa deres Deltagelse i den fælles Udenrigsstyrelse. Men
det var just dette Fortrin, som blev Aarsagen til, at det Hedin’ske
Forslag skubbedes tilside, og at «Skrap-Forslaget» droges frem
og blev vedtaget. Førstekammer-Majoriteten brændte af
Begjærlighed efter at tage Revanche for det norske Venstrepartis Seire
i Hensyn paa Gjennemførelsen af det parlamentariske System.
Og her frembød sig en gunstig Leilighed. Den skulde bruges.
Norge skulde fornærmes. Det skulde faa sig paatrykket,
yderligere end allerede forud skeet, Vasalmerket i Hensyn paa den ydre
Politik til Vederlag for, at det havde frigjort sig saa godt i
Hensyn paa den indre. Dette var den egentlige Mening med den
saakaldte Reform af den svenske Statsforfatning. Og for at faa den
sat igjennem, øvedes der et sligt Pres paa Ministrene, at de, iste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
