Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö684
Historiske og politiske Afliandlinger
detfor efter Løfte og ifølge Overbevisning at optræde til Fordel
for det Hedin’ske Forslag, tog det modige Parti at udeblive fra
den hele Forhandling.
Som bekjendt var man hertillands aldeles ikke forberedt paa
at møde dette Angreb paa Norges statsretlige Stilling inden
Unionen. Derfor gik det ogsaa som det gik. Alle Forsøg paa at
afparere Slaget mislykkedes. Rigernes Udenrigsstyrelse, som
tidligere i vid Udstrækning havde været overladt til Kongedømmet,
om hvem det jo gjælder, at det formelt baade er norsk og svensk,
blev ifølge Forfatningsændringen af 1885 lagt helt i svensk
Statsmyndigheds Haand og undergivet svensk Statsmyndigheds
Kontrol. Norge blev staaende udenfor. Norges statsretlige Stilling
inden Unionen, som allerede forud havde været mislig nok, blev
«absolut utilfredsstillende». Da det endelig blev klart for den
norske Almenhed, hvad der var skeet ved den svenske
Forfatningsændring i 1885, maatte det følgelig staa for os alle som
et forsmædeligt Nederlag, et skammeligt Brud paa Unionens
moralske Forudsætninger, og staar da ogsaa saaledes for os alle den
Dag idag.
Og dog maa vi vel nu erkjende, at det var en Lykke for os,
at Norskæderne i den svenske Rigsdag fik sat sin Vilje igjennem
ved «Reformen» i 1885, — at det lykkedes dem at bruge en
Leilighed, som kunde og burde have været brugt til at rette paa et
unionelt Misforhold, just til det modsatte: til at forværre
Misforholdet og give det svenske Supremati inden Unionen en endnu
mere iøinefaldende og for Nordmænd stødende Karakter. Norge
blev nemlig derved efter al Sandsynlighed frelst fra at glide ind
paa en unionspolitisk Afvei, som kunde være blevet
skjæbnesvan-ger, og som det ialfald vilde have været meget vanskeligt at
komme bort fra igjen.
Saafremt det Hedin’ske Forslag var bleven vedtaget af den
svenske Rigsdag, vilde der være gjort Nordmændene et Tilbud,
som de ikke godt havde kunnet andet end tage imod, og det endog
med største Tak. Princippet om Rigernes retslige Ligestilling
vilde derved være bleven anerkjendt og gjennemført paa en
Maade, som, naar hensees til, at det skete ifølge svensk Initiativ,
maatte siges at være al Ære værd. Men paa den anden Side
vilde det retslige eller institutionelle Fællesskab mellem Rigerne
have modtaget en stor og betydningsfuld Udvidelse. Det
sammensatte, — norsk-svenske eller svensk-norske, — Statsraad vilde,
saafremt alle diplomatiske Sager var blevne henlagte under det,
have faaet sig anvist et omfattende og fra alle Sider anerkjendt,
forfatningsmæssig betrygget Virksomhedsomraade og vilde med
Støtte heri have kunnet udvikle sig til et virkelig unionelt Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
