Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre
11
Udvikling. Han vidste med stor Kløgt at udfinde og fremhæve,
hvad der i den bestaaende Stats- og Samfundsorden kunde tjene
som Tilknytningspunkter for dette Program. Han drog
Konsekvenserne af det og bragte det paa samme Tid til mere almen
Forstaaelse ved at foretage eller sætte i Gang indgribende
Reformer i Hensyn paa Retspleie og Administration. Og hvad der
kanske mere end noget andet vidner om hans politiske Geni, er
Maaden, hvorpaa han hævdede sit Program ligeoverfor
Geistligheden og Paven, — Maaden, hvorpaa han (særlig ved det efter
hans Foranstaltning og vistnok ogsaa væsentlig af ham selv
forfattede Forsvarsskrift ligeoverfor Geistligheden, den saakaldte
«Tale mod Biskopperne») vidste at vende Kirkens Vaaben mod
dem selv — det Skarpsind, hvormed han øiensynlig har
gjennemskuet Hierarkiets Svagheder, Misforholdet mellem dets
Prætensioner og theoretiske Magtfylde og dets virkelige Herredømme
over norsk Folkemening.
Sverre blev, som bekjendt, opdraget til Prest og modtog
geistlig Indvielse. Fra sin gamle Stand beholdt han altid en stor
Forkjærlighed for at holde offentlige Taler, og han havde
heldigvis sørget for, at nogle af disse er blevne bevarede til vor Tid.
Det er virkelige Mesterverker paa sit Vis, Prøver paa Veltalenhed
af den eiendommeligste Art, udmerket ved et egte nationalt lunt
Humor, en ofte bidende Satire og én merkelig Evne til at slaa
paa saadanne Strenge, som maatte give Gjenklang hos det
Publikum, til hvem han henvendte sig.
Det fremgaar af disse Taler og af Forsvarsskriftet mod
Geistligheden, at han var vel beslagen i sin Bibel og besad grundige
Indsigter i den kanoniske Ret. Vi ser, at han tillige har været
godt kjendt med den nationale norrøne Literatur. Han citerer
Eddadigte og andre gamle Skaldekvad. Han paaberaabes som
Autoritet i Spørgsmaal vedkommende Norges ældre Historie.
Han befattede sig selv med Sagaskrivning. Ikke blot «sad han
hos ved Nedskrivningen af hans egen Saga» og «bestemte hvad
der skulde skrives»; men vi hører ogsaa om, at han har havt sin
Haand med ved Affattelsen af Sagaer om nogle af sine nærmeste
Forgjængere. Vi hører, at han har givet sig af med
Lægekunsten. Danske Korsfarere, hvis Tog er beskrevet i et til vor Tid
bevaret Skrift, gjorde en lang Afstikker fra sin Vei for at træffe
Sverre og nyde godt af hans erfarne Raad i Hensyn paa deres
Reisekart, — det er aabenbart, at han har været merkværdig
mangesidig anlagt og udviklet og forstaaet sig paa noget af hvert.
Hvad vi faar vide om Sverres Væsen og Livssyn, gjør ofte
Indtryk af noget saa frigjort modernt, at han snarere synes at
tilhøre det 18. eller 19. Aarhundrede end det 12. Det synes, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
