Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Portrætter og Essays
ud paa at aabne Vei eller stænge af for den fremadskridende
Udvikling?
Vi ved, at slige Spørgsmaal har været reiste og bliver reiste i
Hensyn paa Verdenshistoriens høiest fremragende Skikkelser. Til
Eksempel Napoleon I. At han var et af de allerstørste Genier,
som nogensinde er fremtraadt paa den historiske Skueplads:
derom har der aldrig kunnet være Strid. Saameget videre har
Meningerne gaaet ud fra hinanden i Hensyn paa den Brug, han
gjorde af sit Geni. Mens han har været og fremdeles er inden
vide Kredse af det franske Folk Gjenstand for en formelig
Kultus, har flere af Frankriges mest fremragende Aander (til
Eksempel Comte og Michelet) villet have ham opfattet næsten som en
Guds Svøbe, en Forbandelse for det Folk, som lagde sin Skjæbne
i hans Haand. Han er bleven fremstillet som en blot og bar
Reaktionens Mand, ved hvem Folket blev ført ind paa en Afvei,
saa Frugterne af den revolutionære Kraftanstrengelse for en stor
Del forspildtes, — en rent dæmonisk Personlighed, hvis Motiv
alene var et grænseløst og hensynsløst Begjær efter Ære og Magt og
paa dette sit egoistiske Magtbegjærs Alter ofrede det franske Folks
Velfærd og udtømte dets Kræfter, saa det kjendes paa det den
Dag idag.
Det kunde synes at ligge nær at gjøre en lignende Opfatning
gjældende af Sverre, som virkelig, efter hvad der oftere har været
fremhævet, i adskilligt minder om Napoleon.
Lad os stille os for Øie Norges Tilstand ved det Tidspunkt,
da Sverre optraadte som Thronkræver! De borgerlige
Uroligheder, som i lange Tider havde sønderslidt Landets, og som havde
sit Ophav i den forældede Opfatning af Kongedømmet som en
Ættebesiddelse, en Privateiendom, hvorefter enhver Kongesøn,
uden Hensyn til, om han var egte- eller uegtefødt, havde Krav
paa sin Del deri, var blevet endelig stansede og Kilden, hvoraf de
var udrundne, syntes for altid tilstoppet ved de nye Regler for
Thronfølgen, som var bleven fastslaaet ved Overenskomsten af
1164, nemlig egte Fødsel, Førstefødselsret, Kongedømmets Enhed
og Udelelighed, Prøvelse af Kongeemnets Skikkethed for Stillingen
ved en Forsamling af Rigets geistlige og verdslige Sormænd,
altsaa en Slags Overgangsform mellem Valg- og Arvekongedømme.
Staten syntes ved disse Regler at være lagt over en ny, bredere
og tryggere Grundvold, Veien syntes banet for en ny Udvikling,
tilsyneladende rig paa Fremtidsløfter svarende til Forholdene i
Europas ledende Kulturlande.
Denne Udvikling maatte vistnok, ved at styrke Aristokrati og
Hierarki, virke til at trykke det menige Folk, Bondeklassen, ned
i en større og større Afhængighed. Men det var saa langt frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
