Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre
13
Hirdprest og gamle Ven, den bergenske Biskop Martin, saa sig
nu nødt til at forlade ham og gaa over i Fiendernes Leir.
Sverre var ved dette Tidspunkt (1198—1199) en aldrende Mand
(omkring 50 Aar gammel). Fem og tyve Aars uafladelige
Strabadser og Kampe maa have slidt sterkt paa hans Legemskræfter.
Men han bøiede ikke af. Hans Viljestyrke bestod ogsaa denne
Prøve, og det lykkedes ham atter at vinde Overhaanden i Landet
ligeoverfor sine Fiender. Han døde i sit Høisæde omgivet af sine
Mænd. Det gik ikke, som Biskop Nikolas havde spaaet, at hans
Legeme vilde blive hugget istykker til Føde for Hund og for Bavn.
Han døde ubeseiret, men dog heller ikke som Seirherre. Hans
Fiender stod ved hans Død fremdeles i Vaaben; hans Bet, hans
Sag var fremdeles sterkt omstridt. Seirherre blev han først efter
sin Død; men da blev han det ogsaa i en Grad som faa andre,
kanske ingen anden i vor Historie. Hans politiske Program, hans
Grundsætninger om Kongedømmets Væsen og Opgave, som havde
været den Fane, hvorom Birkebeinerne havde været holdte
sammen, saa de voksede fra at være en Flok til at blive et Parti,
blev allerede i de nærmeste Slegtled efter Sverre Fanen, hvorom
det hele Folk samledes, saa endog Bepræsentanterne for de gamle
Stormandsætter, mod hvis Magt disse Grundsætninger særlig
havde været rettede, kjæmpede for dem med den samme Iver og
Haardnakkethed, hvormed deres Fædre havde kjæmpet mod dem.
Hvad der skete i norsk Politik og Lovgivning i disse nærmeste
Slegtled efter Sverre, synes bare at have været en Fuldbyrdelse
af hans Testamente, en Dragen de sidste Konsekvenser af det
Standpunkt, hvorpaa han saa klart og bestemt havde stillet sig.
Og da dermed den norske Stats- og Samfundsorden blev sat i den
Skik, som den bevarede i Aarhundreder næsten uden Forandring, og
som igjen blev Grundlaget for Folkets nyere Udvikling, kan man
nok sige, at det er-Sverres Aand, som har været raadende i norsk
Historie lige til den Dag idag.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
