Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Portrætter og Essays
Hegler om Thronfølgen betegnede et afgjort Fremskridt og stemte
overens med Samtidens bedste Mønstre?
Lader det sig antage, — endog om vi forudsætter, at han havde
eller troede at have Ret til Kongedømmet, ifølge den saakaldte
hellige Olavs Lov, — at han kan have vedblevet at opfatte sin Sag
som den gode og retmæssige, naar han saa, hvorledes han blev
henvist til at omgive sig med alskens løst Pak, medens han stadig
havde mod sig Landets bedste Mænd, alle de gamle Storætter,
som havde været og fremdeles var Bærere af Folkets Kultur, —
naar han saa sig drevet til at appellere til de slette demokratiske
Instinkter ved at ægge sine Mænds Gridskhed efter Gods og Guld,
deres Misundelse ligeoverfor «Mjødisterne og Guldhalsene», det
vil sige de høiere Samfundsklasser, eller i bedste Fald til
Thrøn-dernes bornerede Bygdepatriotisme ligeoverfor Vikverjer og
Gula-thingsmænd?
Hans Saga lægger ikke Skjul paa, at han, da han granskede
Stemningen i Landet, inden han optraadte som Thronkræver, kom
til det Besultat, at det hele Folk, Høi og Lav, var vel tilfreds med
den bestaaende Tingenes Orden og Magnus Erlingsson
fuldkommen hengivent. Maa det saa ikke opfattes som Spot og Hykleri,
naar han fremstillede sig som Folkets «Befrier», — naar han
sagde (i sin Tale til Bergensmændene efter Slaget ved Fimreite
1184): «Vi har lidt saamegen Nød og havt et saa tungt Arbeide,
at vi helst havde ladet det hele fare, saafremt vi ikke havde
ynkets over vort Folk og seet, at de herskede over det, som ingen
Bet havde dertil,» — endog om det forudsættes, at han virkelig
havde eller troede at have paa sin Side denne saakaldte «Bet»
efter den hellige Olavs Lov?
Og er det ikke, naar alt kommer til alt, sandsynligt, at han
ikke engang havde denne Bet, og at han vidste med sig selv, at
han ikke havde den — at han, med andre Ord, var en ligefrem
Bedrager, som løi sig til den kongelige Herkomst, og hvis
Frækhed og Evne til Forstillelse og Komediespil altsaa maa have
været ligesaa forbausende stor som hans Viljestyrke og politiske og
militære Begavelse?
Hvad nu dette sidste Spørgsmaal angaar, vil det ganske vist
aldrig blive muligt at besvare det bestemt enten i den ene eller den
anden Betning. I)er er meget, som taler for, at han var eller
troede at være en Søn af Kong Sigurd Mund, meget, som taler mod,
efter mit Skjøn mest, som taler mod. Det tynger svært i
Vegt-skaalen til denne Side, at hans Saga, som dog lægger an paa at
fremstille ham og hans Sag i det just fra Samtidens Synspunkt
gunstigste Lys, ikke ved at anføre nogetsomhelst, som enten
direkte eller indirekte skulde tjene til at bestyrke Rigtigheden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
