Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre
17
hans Paastand, ikke engang saameget som at man bemerkede
nogen Lighed mellem ham og hans foregivne Fader, det
modsatte erkjendes endog ligefrem.
Jeg ser imidlertid ikke reftere, end at Besvarelsen af dette
Spørgsmaal under ingen Omstændigheder vilde kunne faa nogen
afgjørende Betydning i Hensyn paa Dommen over Sverres
moralske Karakter og historiske Rolle.
Endog om vi havde fuld Vished for, at han virkelig var eller
troede at være Kongesøn, vilde det, som før nævnt, ikke have
været tilstrækkeligt til at frikjende ham for Historiens Domstol,
eftersom han var altfor oplyst og fritskuende til at dele
Menigmands Fordomme i Hensyn paa den hellige Olavs Lov eller til
at opfatte sin Egenskab af Kongesøn som en virkelig gyldig
Adkomst til at forstyrre Landets Fred og velte overende den
bestaaende lovlige Tingenes Orden. Paa den anden Side vilde, just af
den samme Grund, Visheden om, at han ikke var Søn af Kong
Sigurd Mund, men af Unas Kambare, og at han vidste, at saa var
Tilfælde, ikke forslaa til at fælde ham. Retten ifølge den hellige
Olavs Lov (o: Egenskaben af Kongesøn) var et uundværligt
Middel for ham; han maatte tage sit Udgangspunkt i den, om han
vilde naa frem til Magten; der var ikke Raad for andet; men han
har fra sit Standpunkt kunnet have saa liden Respekt for denne
Ret, at det i hans Øine ikke gjorde synderlig Forskjel, om den
var virkelig eller blot fingeret. Vi ved om Sverre, at han aldeles
ikke var kræsen i Hensyn paa sine Midler, at han i en snever
Vending tog sin Tilflugt til uværdige Kneb og Kunster, at han i
det hele var langt fra at være nogen pletfri eller særlig ophøiet
Karakter. Om vi havde Vished for, at han løi sig til den
kongelige Herkomst, vilde dette vistnok kaste en mørkere Skygge over
hans Personlighed end noget andet, som er bekjendt om ham.
Det vilde, med en saadan Vished for Øie, være svært vanskeligt
at forsone sig med hans Optræden som Thronkræver. Men man
vilde ikke derved faa Ret til at bryde Staven over ham i moralsk
Henseende og stemple ham som en samvittighedsløs Eventyrer,
saafremt der er Grund til at tro, at hans Maal ikke bare har
været at tilfredsstille et egoistisk Regjær efter Ære og Magt, at
han har havt for Øie en anden og høiere Ret end den, som laa
i at være Kongesøn. Og det er der.
Vi tør tro, at han, med sit grundige Kjendskab til Norges
forudgaaende Historie og sin overlegne Intelligens, har indseet, at
Overenskomsten af 1164 ikke svarede til den Stilling og de
Opgaver, som syntes anviste det norske Kongedømme gjennem dets
Tilblivelse og gjennem den Rolle, dets mest fremragende
Repræsentanter havde spillet. Harald Haarfagre samlede Riget i skarp
2 — Sars: Samlede Verker. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
