Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
25
ner og 10 Døtre, «hvilke alle» — takket være providentia
specialis-sima — «ere særdeles vel forsynede».
Hvad der karakteriserer Holbergs kirkehistoriske Verk i
Modsætning til disse og andre theologiske Behandlinger af Emnet, er,
at det er skrevet med Aand. Og herved «tænkes ikke nærmest
paa det saakaldte aandrige, det livlige i Fortællingen, det vittige,
sarkastisk lunefulde i Behandlingen af visse middelalderlige
Livsbilleder og Figurer, der i saa høi Grad gjør Læsningen
tiltrækkende; nei, Talen er om en Grundfordring, der kun altfor ofte
oversees af den lærde Historieskrivning. Vi sætter Historie med
Aand imod den aandløse Historie. Men hvorved bliver vel en
Historie aandløs? Altid derved, at Væsenet i de virkelige
Kjendsgjerninger unddrager sig den Fortællendes Syn, at med
andre Ord det objektive Element falder udenfor det subjektive».
Dette kan ytre sig paa en dobbelt Maade. En Historie er
aandløs, ikke blot naar den Fremstillende med Tilbageholdelse af
enhver subjektiv Betragtning indskrænker sig til at opregne Personer,
Handlinger, Omstændigheder o. s. v. i en formentlig faktisk Orden,
men ogsaa naar den Fortællendes Befleksioner paa en vild og
vilkaarlig Maade gjennembryder og krj^dser Kjendsgjerningernes
objektive Fremstilling. Befleksioner og Kjendsgjerninger skal paa
det nøieste være sammensmeltede; «Aanden i Historien
forudsætter en gjennemgaaende Vexelvirkning af, hvad der virkelig
ligger i de fremstillede Begivenheder og hvad den Fremstillende
har faaet ud deraf».
I denne Henseende indtager Holbergs kirkehistoriske Verk en
høi Bang, ikke blot i den dansk-norske Literatur, — det vilde
kun være en tarvelig Bos at sige, at han har vist sig overlegen
over en skoleret Pedant og en geistlig Sladderhank, — men i den
almindelige europæiske. «Der er,» siger Prof. Nielsen, «i den
nyere Literatur, at sige den tydske, ingen Mangel paa
kirkehistoriske Lærebøger (Münscher, Hase, Guerike, Kurz, Hagenbach,
Bitter o. fl.); men, vi sige det frit, man skal endnu blandt alle
disse Kirkehistorikere neppe finde nogen, der fra sit Standpunkt
saaledes veed at faa Reflexioner og Kjendsgjerninger til at smelte
sammen som Fader Holberg.»
Vi tvivler ikke paa Bigtigheden af denne Dom, og vi glæder
os saameget mere over denne Anerkjendelse, som vi har den
Opfatning, at Holberg endnu langtfra er bleven tilbørlig paaskjønnet
som historisk Forfatter. Det er bekjendt, at samtidige Lærde i
det hele fældte en mindre gunstig Dom over hans historiske
Skrifter; Gram t. Eks., der med al sin Belæsthed var en Erzpedant,
som følte sig stødt over de ogsaa i Holbergs Lærdomsverker hist
og her frembrydende Glimt af hans komiske Lune, kaldte hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
