Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Portrætter og Essays
Danmarks Historie «en løierlig Historie». Og senere Forfattere,
der har omtalt dette Holbergs historiske Hovedverk (Suhm,
Werlauff o. fl.) har lagt en særdeles Vegt paa, at han har vist
sig skjødesløs i mange Enkeltheder, og at han har undladt at
benytte Resultaterne af samtidige Lærdes kritiske Forskninger og
Samlerflid. Overhovedet har indtil vore Dage den Opfatning i
Almindelighed været udtalt, at Holbergs Danmarks Historie,
medens den staar uovertruffet i aandrig og livlig Fremstilling,
ikke engang i Forhold til sin Tid kan tilkjendes nogen høi
videnskabelig Rang.
Det kommer her an paa, hvori man sætter det væsentlige i
den historiske Videnskab. Gram betragtede det som Historikerens
eneste værdige Formaal at rense det givne Materiale fra alle
Urigtigheder; for ham var Historien en Samling af Enkeltheder,
af hvilke den ene var ligesaa vigtig som den anden; han havde
intet Øie for Valg eller Behandlingsmaade eller Opfatning og var
følgelig ligesaa nøieregnende i det smaa som i det store. Fra et
saadant Standpunkt kan Dommen over det Holbergske Verks
Betydning i videnskabelig Henseende ikke falde meget gunstig ud.
Erkjender man derimod, at Historieforskningens væsentlige
Opgave er at udfinde Kultur- og Samfundsudviklingens Love, at
bringe til Forstaaelse Aanden, den indre Sammenhæng i
Begivenhederne, at det altsaa ikke blot kommer an paa Lærdom og
kritisk Omhu, men endnu mere paa Evnen til aandfuld
Behandling og et skjønsomt Udvalg, da kan man heller ikke være i Tvivl
om, at Holberg ikke blot maa tilkjendes en høiere Rang som
Historiker end Gram, Hoijer, Suhm, Langebek, men at han er
den eneste blandt dem alle, der har havt Begreb om, hvad
historisk Videnskab virkelig er.
Voltaire kan som bekjendt endnu mindre end Holberg
berømmes for at have vist i sine historiske Skrifter megen Nøiagtighed
i Detaljerne; han har tvertimod stadig staaet blandt de Lærde i
et slemt Udraab for sin Overfladiskhed. Han har ogsaa omtalt
de Anstød mod Korrektheden, over hvilke historiske Detalj
kræmmere mest opholder sig, paa en Maade, der viser, hvor liden
Vegt han lagde paa dem. Han fortæller saaledes paa et Sted, at
en bekjendt Lærd mente at have udfundet ikke færre end 10,000
Feil i P. Daniels dengang høit ansete Verk over den franske
Historie; «det er meget,» siger han, «men det maa bemerkes, at
de allerfleste af disse 10,000 Vildfarelser er ligesaa ligegyldige som
de Sandheder, der skulde have staaet i deres Sted; thi hvad
betyder det, enten det var den venstre elller den høire Fløi, der
veg i Slaget ved Montlhéry, og hvad betyder det, enten Ludvig
den Tykke trængte ind i Puiset paa det eller det Sted?» En saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
