Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
31
som et Fideikommis eller Arvegods forplantes fra Fader til Søn,
men at den maa grunde sig paa Eksamen, — naar han siger, at
han ikke bifalder dem, der «ideligen raaber tro, tro! men heller
ser, at de raaber randsag! saasom det staar udi et Menneskes
Magt at randsage, men ikke at tro», — naar han hævder, at man
intet bør tro, der strider mod vor Idé om Guds Godhed og
Retfærdighed, — at man intet bør tro, der strider mod Fornuften eller mod
SansernesVidnesbyrd, eftersom en saadan Tro alene kan være en
slavisk Underkastelse, «en outreret Orthodoxi, Gud uanstændig», —naar
han lægger stor Vegt paa Videnskabernes og de lærde Studiers
praktiske Side, deres Nytte for Livet, naar han opstiller
Bondestanden som den første og vigtigste Stand og anbefaler en
Tilbagegang til Naturen fra Civilisationens overraffinerede og
kunstlede Væsen i Udtryk, der minder om Rousseau o. s. v., — saa er
dette altsammen Synsmaader og Principper, der var blevne
gjorte sterkt gjældende i Englands theologiske og filosofiske
Diskussion paa Holbergs egen Tid eller i den nærmest forudgaaende
Tidsalder. Men Holberg forenede dem til en sammenhængende
Livsanskuelse, der var hans egen, ikke noget blot laant eller
tillært, og som derfor ogsaa kunde udbrede over hans Væsen og
Virken et Præg af lys og tryg Høihed, hvorved man saa gjerne
dvæler.
Det er rigtignok sandt, at vi ved en Betragtning af denne
Livsanskuelse maa erkjende, at Sammenhængen i visse Henseender
er bleven opnaaet paa Følgerigtighedens Bekostning. Et og andet
af de Principper, hvorved Holberg holdt fast, og som dannede
Grundstenene for hans theologisk-filosofisk-moralske System,
indebar Konsekvenser, som han ikke drog og ikke kunde drage uden at
sprænge dette sit System. Han troede, at Beligionens
Hovedfæstning kunde saa meget bedre verges, naar man opgav dens
Underverker; han ringeagtede den blotte Kulsviertro eller
Dovenskabens Orthodoksi, for at bruge hans eget Udtryk, som umoralsk
og uanstændig for et tænkende Væsen; men han mente paa den
anden Side, at den menneskelige Fornuft ligeoverfor de største
Spørgsmaal, som vi kræver Svar paa, maa bøie sig og erkjende
sin Afmagt, og at ikke alt, hvad der er over Fornuften, just
derfor behøver at være mod den; han gik en Middelvei mellem,
hvad han kaldte at tro formeget og at tro forlidet, og søgte at
mediere mellem Frihed og Autoritet paa det religiøse Omraade.
Dette Forsøg kan just ikke siges at være faldt synderlig heldig
ud; det har fordetmeste Karakteren af et justemilieu, hvorved
Knuden overhugges istedetfor at løses. Men saa maa man ogsaa
huske, paa den ene Side, at Tidens aandelige Vilkaar var
saadanne, at en dyberegaaende Formidling af Religion og fri Tænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
