Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Portrætter og Essays
ning neppe endnu kunde gjennemføres, og, paa den anden Side,
at de Konsekvenser, hvortil man allerede i Holbergs Tid kom fra
de af den frie Tænkning valgte Udgangspunkter, var saadanne, at
det ikke behøver at opfattes som Vidnesbyrd enten om moralsk
Svaghed eller filosofisk Uklarhed, naar Holberg vægrede sig ved
at akceptere disse Konsekvenser, skjønt han havde akcepteret
Udgangspunkterne.
Ligesom paa det religiøse Omraade saaledes søgte Holberg
ogsaa paa det .statsretlige Omraade at mediere mellem Autoritet
og Frihed. Han havde tilbragt et Par Aar i England i den Alder,
da Sindet var mest modtageligt for Indtryk, og her som
andetsteds var det mere Livet end Bibliothekerne, der tildrog sig hans
Opmerksomhed; han ransagede, som han selv har sagt, mere
Mennesker end Bøger. Man kan paa Forhaand vide, at Englands
Forfatningsliv med sin i denne Tid eksempelløse Frihed har gjort
et dybt Indtryk paa ham, og derom bærer da ogsaa hans
Skrifter tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Englands Historie syntes ham, af
alle europæiske Landes, at være den nyttigste og interessanteste.
Han omtaler ofte den engelske Statsforfatning, altid med Respekt,
sommesteds i Udtryk, der tyder paa, at han har næret Sympathi
for Friheden ogsaa paa det rent politiske Omraade og forstaaet
at vurdere dens Virkninger. «Efterdi,» siger han saaledes i sin
Autobiografi, «de engelskes Frihed i at tænke ikke er
indskrænket ved nogen Lov, synes der at være ligesaa mange Atheister her,
som der er Hyklere paa andre Steder–-. Man kan og
lettelig her kjende gode Borgere fra ildesindede Undersaatter; thi de,
som synes gode, ere det virkelig, og saadanne som Øvrigheden
kan have Tillid til. Dette er en Virkning af Friheden, som fører
vel adskillige Uleiligheder med sig, men dog mange flere Fordele.»
— Han var en altfor oplyst Mand til at kunne hylde den
orthodoks-lutherske Lære om Kongedømmet som en af Gud særlig
forordnet Institution; han saa med Hugo Grotius og Pufendorf i Staten
et Menneskeverk, og mente, at den ikke havde nogen anden
Hensigt end at tjene til Statsborgernes Nytte. Alligevel kom han, ved
sin Betragtning af de forskjellige Statsformer, til det Resultat, at
den uindskrænket-monarkiske er den bedste, «efterdi ved den
alene erholdes den Sikkerhed, som de første Mennesker ved (at
indstifte) Societeter have søgt at erholde», medens der i Stater
med en fri Forfatning raader idelig Uro og Magten ofte kommer
i Hænderne paa egennyttige Demagoger eller den «slemmeste
Almue», der finder sin Regning ved at indføre skadelige Love og"
derimod hindre eller afskaffe de gode. Han havde Sympathi for
Friheden, men han mente, at den Frihed, der er forenelig med
god Orden, ogsaa er forenelig med monarkisk Enevælde. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
