Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
35
andens et des modernes noksom kjendte literære Strid, der
tilhører det sidste Tidsrum af Ludvig den 14des Regjering. Denne
Strid havde fra først af en rent æsthetisk Karakter og dreiede sig
om, hvorvidt de græske og romerske Digtere virkelig var de
uop-naaelige Mønstre, som man hidtil havde antaget dem for at være,
eller om de ikke var blevne overtrufne af den nyere Tids Digtere.
Det var et Smagsspørgsmaal, ved hvis Afgjørelse ingen af de
stridende Parter viste nogen god eller uhildet Smag. Den ene Part
løftede de klassiske Mønstre til Skyerne ved at tillægge dem
Fortrin, som de ikke besidder; den anden Part rev ned paa dem ved
at fremhæve som Mangler, hvad der i Virkeligheden er Fortrin.
Men Striden udvidedes efterhaanden; den antog en almindelig
filosofisk istedetfor en blot æsthetisk Karakter. Det oprindelige
Tvisteemne, om Homer og Æschylos kunde gjælde som Mønstre
for en god Stil, blev skudt tilside og kom til at henstaa uafgjort;
den blinde Forgudelse og den smaalige Stilkritik holdt hinanden
her saa nogenlunde Stangen. Men i det mere omfattende
Spørgsmaal, der blev sat paa paa Dagsordenen, — Spørgsmaalet om,
hvilken Tid der har Fortrinnet i almindelig intellektuel, moralsk,
politisk, social Forstand, — den klassiske Oldtid eller den nyere
Tid, havde de «moderne» afgjort Fordelen paa sin Side, og deres
Seir virkede igjen til, at Tanken om, at Menneskeheden i det hele
skrider fremad, — at vi har Guldalderen foran os, ikke bagved
os, for at bruge Racons Ord, - mere og mere rodfæstede sig,
for tilsidst at blive en Trosartikel, et Løsen, der fremkaldte en
enthusiastisk Stemning og samlede Tidens bedste Mænd om sig.
Holberg, hvem næsten ikke noget af de betydningsfulde
Fænomener i Samtidens Aandsliv undgik, har ogsaa havt sin
Opmerksomhed henvendt paa ((La querelle des anciens et des modernes»
og omtaler den fleresteds i sine Skrifter. Navnlig findes der i
«Moralske Tanker» en Afhandling over det «curieuse Spørgsmaal,
om Verden forværres eller forbedres», der er holdt i den hos
Holberg sedvanlige halvt skjæmtende, halvt alvorlige Tone.
Konklusionen er, at Holberg, om han af den antike og den moderne
Verdens Advokater var antagen til Kommissarius, vilde vise Sagen
bort og dømme Omkostningerne at ophæves paa begge Sider.
Men Ræsonnementet er i det hele til Fordel for de «moderne»,
og særlig fremhæves det med Styrke, at den Idé, at Verden bliver
gammel og skrøbelig, har sin Grund deri, at man ser, ikke efter
det hele, men efter Parterne, og fra enkelte Rigers og Folks
Skjæbne drager en Konsekvens, som er falsk og ilde grundet i
Hensyn paa den hele Menneskeheds Historie. Enhver ved,
hvorledes Holberg i sin komisk-satiriske Digtning gjennemgaaende
optræder som det nyes Talsmand ligeoverfor det gamle, — hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
