Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Portrætter og Essays
største Opgaver, — maaske den allerstørste, — at bane Vei for
denne Videnskab, at rydde Grunden, hvorpaa den skulde bygges,
at føre Betragtningen og Behandlingen af det historiske Stof op
til et Standpunkt, hvorfra det blev muligt at erkjende dette Stof
som et sammenhængende Hele, ikke blot som en Samling af
Enkeltheder, følgelig som Gjenstand for videnskabelig Generalisation,
ikke blot for Kritik og literær Fremstillingskunst. I dette Arbeide
tog ogsaa Holberg Del. Han har skrevet saameget over historiske
Materier, han har udtalt sig saa ofte og saa udførligt over det
historiske Studiums Nytte, Væsen og rette Methode, at vi kan danne
os et meget klart Begreb om, hvorledes han har
opfattet disse Ting, hvilket igjen, ifølge den Plads, det historiske
Studium indtog i det europæiske Aandsliv i denne Periode,
afgiver en god Maalestok for hans aandelige Standpunkt i
Almindelighed. Skal vi derefter karakterisere Holbergs Standpunkt, er
det ikke nok at sige, at det viser sig, at han stod uendelig høit
over Samtidens lærde Pendanter inden det dansk-norske
Sprogsamfund; vi tør hævde, at han viser sig at staa i Høide med
Tidens videst fremskredne Aander i Europas store Kulturlande.
Den moderne historiske Videnskab hviler paa to indbyrdes
nøie forbundne Grundtanker, nemlig for det første, at Historien
er en fremadskridende Udviklingsproces, og dernæst, at denne
Udviklingsproces følger visse Begler, som det er Videnskabens
Opgave at formulere, — at der inden den historiske eller
moralske Verden raader en lignende Lovmæssighed som inden Naturen.
Tanken om, at Menneskeheden skrider frem, er i visse Maader
en gammel Tanke. Vi møder den allerede hos enkelte græske og
romerske Forfattere, men alene som en Aforisme eller et løst
Indfald. Renæssancen med sin ensidige Forgudelse af den
klassiske Oldtid, Beformationen med sit Arbeide for at føre Kirken
tilbage til dens oprindelige Lære og Forfatning, var snarest
skikket til at vække og vedligeholde en stik modsat Forestilling.
Det er først i det 18de Aarhundrede, at denne Tanke om en
almindelig Fremadskridning af Menneskeheden (der naturligvis
ikke udelukker Bakevjer eller Tilbagegang i det enkelte — i enkelte
Perioder, hos enkelte Folk) kan siges at være kommet til et
virkeligt Gjennembrud. Dette er et Hovedtræk i Oplysningens
Historie. Den begynder med at sætte Fremskridtsidéen under
Diskussion og ender med at føre den til Seir paa det historiske
Omraade, hvorfra den siden har været overført ogsaa til det
naturvidenskabelige Omraade, saa at den i vore Dage er bleven
Midtpunktet for en helt ny Verdensanskuelse.
Begyndelsen skete ved den under Navn af La querelle des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
