Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
41
storie». Han fremhæver, som det i hans Tanker fortjenstfulde
ved hans Danmarks Historie, at «den indeholder ikke simple
Bedrifter alene, men endogsaa saadanne Ting, som giver Kundskab
om Nationens Egenskab, viser Regjeringens gamle og nye
Forfattelse, berømmelige Mænds Portraits, Anledning og Oprindelse til
Stiftelser, saavel udi geistlige som verdslige Ting, saa at man
deraf ser Rigets gamle og nye Ståt». Man finder ogsaa, at ban
gjennemgaaende har lagt an paa at fremdrage, hvad der tjener
til at oplyse de indre Tilstande, Videnskabernes og
Institutionernes Historie. Han har delt sin Danmarks Historie i Perioder og
ved hver Periodes Begyndelse givet en «Afridsning» af den
forudgaaende «i Hensyn paa Krigs- Stats- og Kirkesager» — d. v. s.
en Oversigt over de indre Forholde, Stats- og Retsforfatning,
Literatur, Videnskab, Handel og Finansvæsen m. v. Han kalder dette
en «Invention», eftersom det ikke er «ham vitterligt, at nogen
anden Historieskriver har betjent sig af den Methode», og udtaler
et Haab om, at man i Fremtiden vil «raffinere paa Inventionen»
og føre den bedre ud, end han har kunnet. I Virkeligheden er
ogsaa disse «Afridsninger» den første Begyndelse til en
Historieskrivning svarende til Nutidens Begreb, — en saadan, der lærer
os at kjende ikke blot Kongernes, men Folkets Liv.
Man har været enig i at anerkjende de rent literære eller
æsthetiske Fortrin ved Holbergs historiske Skrifter — den lette,
utvungne, egte historiske Stil, de ofte mesterligt udførte
Skildringer af eller Sammenligninger mellem fremragende historiske
Personligheder, de hist og her frembrydende Glimt af Lune —
de skjæmtsomme Indfald, der var Samtidens Pedanter til saa
megen Forargelse. Derimod har det været en almindelig og
oftere udtalt Anskuelse, at Holbergs historiske Skrifter ikke skulde
fortjene en lignende Ros i rent videnskabelig Henseende. Han
arbeidede hurtigt og ofte llygtigt, har man sagt; hans Kildestudier
var meget ufuldkomne, han gjorde sig skyldig i mange Feil i det
enkelte, som han kunde have undgaaet ved en mere omhyggelig
Granskning; han «tog det i det hele for let med den sande,
dybere Lærdom og lod den ikke vederfares tilbørlig og fuld Agtelse».
Disse Anker kom tildels frem i Holbergs egen Tid, og Holberg har
kjendt dem og besvaret dem paa en lignende Maade som den,
hvorpaa Voltaire besvarede lignende Anker. «Jeg bekjender vel,»
siger han, «at en Feil er en Feil, udi hvilket Skrift den end
findes. Men man maa udi stærkt udarbejdede Historier, som
eidet vanskeligste Arbeide, nogen kand foretage sig, ikke være saa
grandseende som udi tørre Dagregistre eller Samlinger af
Dokumenter, som af intet andet kand bryste sig end afAkkuratesse udi
Navne og Aarstal.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
