Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Portrætter og Essays
som om Holberg, at man ved at kjende hans historiske
Forfatterskab kun kjender en liden Del af ham. Det gjælder om Voltaire
som om Holberg, at han var inde paa den Idé, hvorpaa den
moderne historiske Videnskab hviler — Idéen om, at Historien er
en lovmæssigt fremadskridende Udviklingsproces, — men ikke
saaledes, at han tilegnede sig den med Styrke og Klarhed og
gjorde den til Udgangspunkt for en helt sammenhængende
historisk Opfatning. Han haaner Bossuet’s Opfatning, hvorefter
Historien fremstiller sig som en Hække af Mirakler og de store
Begivenheder forklares af Guds umiddelbare Indskriden. Men, hvad
han sætter istedenfor Forsynets vise Regjering i Overensstemmelse
med en Plan, som Historieskriveren forestilles at kjende, er ikke
Lovmæssigheden, men snarere det blinde Tilfælde. Han vender
idelig tilbage til den gamle Sætning, at en Tue kan velte et Læs,
og at store Begivenheder i Regelen har smaa Aarsager; han søger
i Historien, efter Villemains Udtryk, «moins le rapport qne le
con-traste des eff’ets et des eauses». Alligevel nævnes han, og nævnes
medrette, blandt de epokegjørende Forfattere paa det historiske
Omraade, fordi han er en af de første, som har hævdet, at ikke
blot Krige og diplomatiske Forhandlinger, men ogsaa Videnskab,
Literatur, Kunst, Industri, Lovgivning etc. er værdige Gjenstande
for en Historikers Opmerksomhed, — fordi han er en af de
første, der har ført Historieskrivningen ind paa de Omraader,
hvor man snarest og sikrest naar frem til at iagttage den
regelbundne Udvikling, som er Historiens Væsen, men som maa blive
skjult, saalænge man bare holder sig til de rent ydre
Begivenheder. Naar Voltaire indleder sin «Siéele de Louis XIV» med de
Ord: On veut essayer de peindre a la posterité, non les actions
d’un seul homme, mais l’esprit des hommes dans le siéele le pius
éclairé qui fut jamais; — naar lian, i Overensstemmelse meddette
Program, indvier nogle Kapitler af sin Bog til en Fremstilling af
Forvaltningen og Finansvæsenet, af Handelens og Industriens,
Kunsternes og Videnskabernes Historie i Ludvig den lides Tid:
— saa er allerede dette tilstrækkeligt, har man sagt, til at stemple
denne Bog som en ligefrem epokegjørende i Historieskrivningens
Udvikling. Men da maa vi gjøre gjældende, at Holberg allerede
forud har stillet det samme Program ligesaa klart, og at hans
Gjennemførelse af dette Program ikke vil synes mere
ufuldkommen end Voltaires, naar Hensyn tages til, at det Materiale, der
forelaa ham til Behandling, var saameget fattigere og mere ubekvemt.
Holberg siger i den «Betænkning over Historier», der er stillet
foran 3die Del af hans Danmarks Historie, at et Riges indre
Tilstande, dets Love, Religion, Indbyggernes Naturel m. v. er, «0111
ikke just den behageligste, saa dog den nyttigste Del af dets fli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
