Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIAN FREDRIK OG KARL JOHAN.
I.
Blandt de Mænd, der tog Del i Afgjørelsen af Norges Skjæbne
i 1814, er der to, hvis Rolle var en saa fremtrædende, at man,
uden altfor iøinefaldende Urimelighed, har kunnet betegne den
ene eller den anden som den egentlige Hovedmand i det norske
Friheds- og Selvstændighedsverk, den egentlige Grundlægger af
den nye Tingenes Orden i Norge, — begge Udlændinger, —
Kristian Fredrik og Karl Johan.
Det er vist, at det norske Folk staar i Taknemmelighedsgjæld
til dem begge for deres Del i Begivenhederne i 1814, og den
Gjæld bør vi ikke glemme. Taknemmelighed er en Pligt for
Folkene som for den enkelte. Det er en af Historieskrivningens
Opgaver at indskjærpe denne Pligt, — at virke til, at enhver af
Folket fortjent historisk Personlighed faar den Plads, der
tilkommer ham i dets taknemmelige Erindring, — den Tak, der
skyldes ham, — saavidt muligt, netop den og hverken mere eller
mindre. Bliver Takken for knapt tilmaalt, gjør man sig skyldig
i en Retsfornægtelse, — en Synd, der, som enhver anden, tilsidst
straffer sig selv; ydes den i et altfor overflødigt Maal, er det
ogsaa en Synd, og det en, der i Regelen ikke er mindre slem eller
drager mindre slemme Konsekvenser efter sig. Hvad man giver
en formeget af Ros, det tager man fordetmeste fra en anden, —
det er altsaa en Uret, — og det virker ialfald til at forfuske
Maalestokken for, hvad der skal gjælde som stort og
beundringsværdigt.
Vi har nu paa Forhaand al mulig Grund til at antage, at med
de nævnte to Prætendenter til Værdigheden som Hovedmand i
det norske Friheds- og Selvstændighedsverk 1814, forholder det
sig saa, at Kristian Fredriks Adkomster er blevne
undervurderede, hans Fortjenester ikke tilfulde paaskjønnede i den norske
Folkemening og ved de gjængse historiske Opgjør, — mens den
anden har faaet al den Tak og Ære, som tilkommer ham, og
kanske vel saa det.
Vi mindes, at Kristian Fredriks norske Løbebane fik en bråt
4 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
