Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan
Gl
dig feil af ham, — at ikke blot Mænd som Pavels, men endog
Georg Sverdrup, Jonas Rein, Kr. M. Falsen kunde se i ham en
Helt, en stor Mand, — «Europas første Konge» — «som skabt til
at være Folkestyrer» o. s. v. — at ikke Alverden sagde med den
gamle Dølekjærring : Vakkert Kjød og Blod, men for vek til at
blive Norges Redningsmand.
Ved de første Skridt, han foretog som den norske
Folkereisnings Leder, traadte Defekterne i hans Karakter og Intelligens
endnu ikke frem. At udfærdige Proklamationer, holde Taler
o. desl. — derved strak han til. Hans Karaktersvaghed kunde
endog, til en Begyndelse, tage sig ud som et Fortrin. Letheden,
hvormed han opgav sine Arve-Enevolds-Prætensioner og gik med
paa Sverdrups og de øvrige i Eidsvoldsmødet 16de Februar
deltagende Mænds Tanke: at sammenkalde en Bigsforsamling, —
man kunde se deri, — man saa deri et ophøiet Frisind, en
storslagen Ædelmodighed. Kristian Fredriks Frisind var ganske vist
af en meget overfladisk Art, som alle andre Træk ved denne
Personlighed; — det var velléités liberales, saadanne som man
kunde vente at finde detn hos en Datidens Modeherre, der havde
omgaaes Kunstnere og Skjønaander; men ved denne Leilighed
passede det overmaade vel og hjalp ham saa godt, at en sterk
Overbevisning ikke vilde have kunnet hjælpe ham bedre: naar
han uden Modstand akcepterede Folkesuverænitetsidéen og de
deraf flydende praktiske Konsekvenser, saa svarte det aldeles
til hvad Klogskaben bød ham at gjøre; det var det bedste
Middel til at vække og staalsætte Nationalaanden, hvori hans Politik
først og fremst maatte søge sin Støtte.
I det hele maa det erkjendes, at den Rolle, han spillede i de
første Maaneder af 1814, — indtil Rigsforsamlingen traadte sammen,
var en smuk og vellykket. Hans Mod, hans Kraft, hans Frisind,
hans Kjærlighed til Norge blev ikke stillet paa nogen streng Prøve,
og han fik alligevel Leilighed til at jrde det norske Folk
Tjenester, som maa sikre ham en varig Plads i vor Erindring. Man
kunde sige om ham, — han kunde sige til sig selv, — at han
fulgte et Kald, der var udgaaet til ham fra det hele Folk, idet
han stillede sig i Spidsen for dets Reisning mod Kielertraktatens
Forføininger; han kunde sige til sig selv, at han derved tjente
en retfærdig, hellig Sag og tjente den paa bedste Maade. Han
valgte den Vei, som maatte vælges for at føre Reisningen til
Seir, idet han sammenkaldte en Rigsforsamling og nyttede sin
Myndighed lojalt ved at give saadanne Valgregler, at
Forsamlingen blev en virkelig repræsentativ for Folket.
Man har bebreidet ham, at han allerede i disse Maaneder
drev et falskt Spil ligeoverfor det norske Folk ved at lægge Skjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
