Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Portrætter og Essays
paa eller gjengive i forvansket Form Efterretninger og Aktstykker,
som kunde have faaet Indflydelse paa den raadende Stemning
eller Opfatning. Det er en i visse Maader fuldt beføiet Anke. I
en af sine Kundgjørelser af 19de Februar 1814 fortalte han, at
Norge havde faaet Fred med England, hvilket var en ligefrem
Usandhed; han publicerede til en Begyndelse Kielertraktaten i
en ufuldstændig Form og lod der gaa lang Tid hen, inden han
meddelte Nordmændene Karl XIII’s Proklamation til dem af 8de
Februar 1814. Dette var ganske vist urigtigt, men det har
vistnok ikke havt nogensomhelst Betydning. Kielertraktatens hele
Indhold blev, trods Forsøgene paa at fordølge det, meget snart
bekjendt for det norske Publikum, ligesaa Karl XIII’s
Proklamation, og der er al mulig Grund til at tro, at Kjendskabet til disse
to Aktstykker ikke har havt eller kunnet have en anden
Virkning end netop den Kristian Fredrik maatte ønske, nemlig at
opirre Stemningen og styrke Modstandsaanden.
Hans Motiv til at stille sig i Spidsen for den norske
Folkereisning var ganske vist for en meget væsentlig Del et
egennyttigt; han tilstaar det selv i sine Dagbogsoptegnelser; han
haabede at bevare Norge ad denne Vei for sit Hus eller sin Æt.
Han førte altsaa Nationen bag Lyset, idet han fremstillede sig
for den som den norske Selvstændighedssags Forkjæmper, medens
hans Tanke gik ud paa at føre Landet tilbage i den gamle
Forbindelse med Danmark, om hvilken han maatte vide, at den var
blevet en forhadt Ting for de fleste norske Patrioter. Men det
er tillige umiskjendeligt, at han følte oprigtig Kjærlighed for
Norge og det norske Folk, og at denne Kjærlidhed har været
med paa at bestemme hans Holdning, — at Norges
Selvstændighed for ham ikke bare var en Talemaade, som han betjente sig
af for at opnaa andre Hensigter, men en Sag, for hvilken han
nærede en varm, endog enthusiastisk Sympathi. Norge var i
Tiden nærmest før 1814 sterkt paa Moden inden Kjøbenhavns
literære og kunstneriske Kredse, og Kristian Fredrik var i
det som i andet en Modeherre comme il faut; han havde,
før han overtog sin Mission til Norge, havt megen Omgang med
norske Patrioter; hans Sind var blødt, let paavirkeligt, og han
er øiensynlig bleven sterkt grebet af den nyvakte norske
Natio-nalaand, som med sin Pathos og sine vide Fortids- og
Fremtids-syn maatte tiltale hans æsthetiske Natur mere end den noget
spidsborgerlig jævne Danskhed. Norge var for ham, — som han
udtrykte sig, — «den bedre Halvdel» af det danske Monarki. Han
skriver i sin Dagbog under Ilte Oktober 1814, — altsaa efterat
han havde gjennemgaaet store Lidelser for Norges Skyld og paa
en Tid, da ingen personlig Ærgjerrighed længer knyttede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
