Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan
Gl
til Landet: «Mit Hjerte hænger endnu bestandig ved dette gjæve
Folk.»
Disse to Motiver: hans dynastiske og personlige Egennytte og
hans norske Enthusiasme, — gik til en Begyndelse Haand i
Haand. Naar han opfordrede det norske Folk til enig Modstand
mod Kielertraktatens Vanære, naar han paatog sig Landets
midlertidige Styrelse, sammenkaldte en konstituerende
Nationalforsamling o. s. v., saa maatte det synes at være det rette og rigtige
baade fra Oldenborgerens dynastiske og fra det norsk-patriotiske
Synspunkt. Men under Rigsforsamlingens Samvær indtraadte en
Kollision mellem de to Motiver; Veiene, hvorpaa de viste ind,
divergerede saa vidt meget, at han flk bestemme sig mellem dem,
og han bestemte sig da ogsaa, men, som man ser, uden Kraft
eller klar Bevidsthed.
Naar han arbeidede for sit Valg til Konge, — direkte og
indirekte, — ved at opmuntre sine Tilhængere inden
Bigsforsamlin-gen («Prinsianerne») og ved at lægge Skjul paa, hvad han vidste
om Norges diplomatiske Stilling og Udsigter, — naar han tilsidst
modtog det paa ham faldne Kongevalg: da handlede han ud af
sin personlige eller dynastiske Egennytte, med Tilsidesættelse af
Hensynet til det Folk, i hvis Spidse han stod, og den Sag, han
udgav sig for at tjene. Det fremgaar af hans Dagbogsoptegnelser,
at han ikke har villet se denne Kollision lige i Øinene, — at han,
efter svage Menneskers Manér, har søgt at døve sin Samvittighed
ved klingende Talemaader. Han skriver i sin Dagbog under 19de
Mai, efter at have fortalt om Modtagelsen af Kongevalget: «Strax
efter var der Cour hos mig; jeg sagde kun faa Ord, da jeg var
meget bevæget. Gud skal vide, at det er en stor, stor Beslutning;
men hvad gjør man ikke for et Folks Lykke og med Tro til
Gud!»
Han har altsaa villet indbilde sig selv, at hans Valg til Konge
var et Skridt, der skete ikke blot i hans, men ogsaa i den norske
Friheds- og Selvstændighedssags Interesse, — medens han burde
kunne vide, han bedre end nogen anden — om han havde
villet gjøre sig alvorlig Bede for Sagernes Stilling, — at det ikke
var Tilfælde, — at nogetnær det modsatte var Tilfælde.
Spørger man, hvilket af de to Partier inden Rigsforsamlingen
paa Eidsvold har staaet sig bedst for Historiens Dom, maa
Svaret blive, at det er Selvstændighedspartiet. Forsaavidt dette Parti
gik ud fra Troen paa Norges Evne til at bestaa for sig som
særskilt Ståt, forsaavidt det ubetinget vægrede sig ved at forhandle
paa Basis af Kielertraktaten og krævede Norges Suverænitet
opretholdt i uafkortet Stand: maa vi, — med den følgende Tids
Udvikling og Erfaringer for Øie, — give det fuldtud Medhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
