Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
Norge tilhører det norske Folk. Og denne tredie Prætendent
var det, som blev i Hovedsagen den vindende, — saa som ret og
rigtigt var.
Vi erkjender, at vi skylder begge de to falske Prætendenter
megen Tak. Havde de ikke fremsat sine Krav, vilde den rette
Fordringshaver ikke have fremsat eller gjennemført sine, ialfald
ikke saa tidligt. Men det staar fast, at deres Sag ikke var den
gode Sag, og at deres Fortjenester af denne var for en væsentlig
Del af den indirekte eller ufrivillige Art. Ganske særskilt gjælder
dette om Karl Johan. Hvad Kristian Fredrik angaar, da har hans
Tanke udentvivl fra først af været at nytte det norske Folks
Nationalaand som Redskab for sine personlig-dynastiske Interesser,
medens Forholdet vendte sig derhen, at det blev den norske
Nationalaand, der kom til at bruge ham som sit Redskab; men
for det første er det umiskjendeligt, at Sympathi for Norge og
Nordmændene hos ham altid har været et medvirkende Motiv,
og dernæst blev ved Afslutningen af hans norske Løbebane Norges
Frihed og Selvstændighed den Sag, for hvilken han, med
Udelukkelse af enhver anden Tanke, aldeles ligefrem og bevidst
arbeidede og ofrede. Forsaavidt har han et større Krav paa vor
Taknemmelighed end Karl Johan, om hvem det gjælder, at, hvad
han har udrettet for den norske Friheds- og Selvstændighedssag,
det har han for det allermeste udrettet meget mod sin Vilje og
med helt andre Formaal for Øie.
I andre Henseender falder naturligvis Sammenligningen mellem
de to afgjort ud til Fordel for Karl Johan. Jeg har sagt, at vi
maa føie nogen Undseelse ved at erkjende, at en Personlighed af
saa smaa Dimensioner som Kristian Fredrik har kunnet spille en
Helte- og Førerrolle blandt os og gribe paa en afgjørende Maade
ind i vort Folks Skjæbne. Det vilde være urimeligt at sige noget
lignende om Karl Johan. Ved Kristian Fredrik, hvis Blod var
saa blaat, og som talte saamange Konger blandt sine Forfædre,
var der intet kongeligt uden alene Fødselen. Karl Johan,
Prokuratorsønnen, der havde begyndt sin Løbebane som simpel Soldat,
kunde sige med berettiget Selvfølelse, da der blev Tale om hans Valg
som svensk Thronfølger, at han, om han end ikke ønskede nogen
Krone, ikke frygtede for at modtage den, naar den blev ham budt.
Han følte, at der var noget af en Konge i ham; og det viste sig
da ogsaa, at der var det. Man lægger Merke til, hvorledes han
straks finder sig tilrette i sin Rolle som Sveriges Kronprins (og
virkelige Konge i alt uden i Navnet); — hvor hurtigt og
fuldstændigt han bøier alle sine Omgivelser ved Hoffet og i Regjeringen
under sig og bliver den, som styrer og raader for alting. Ingen
Tvivl om, at han har været en Personlighed af usedvanlige Di-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
