Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
Under Indflydelse heraf var det, at Gjenembruddet skete i det
norske Aands- og Forfatningsliv. Man begyndte at aande frit
hertillands. Man begyndte at føie sig tryg i Besiddelse af den i
1814 grundlagde Forfatning og kunde altsaa tænke paa at drage
dens Konsekvenser. Nationalaanden blev saavidt løftet og styrket, at
den følte Kraft og Kald til at give sig i Kast med de ideelle
Opgaver, der havde ligget hen siden 1814 — under Trykket af den
økonomiske Nødstilstand og de andre Misstemninger. l)et blev
nu Tid til at gaa over fra Defensiven til Offensiven, — det blev
il li en Tid for Reformer og Nydannelser, — i Literaturen og i
Politiken. Vi møder de første Begyndelser til et liberalt og
nationalt Parti, - en Opposition af en helt anderledes dybtgaaende
Art, med et helt anderledes omfattende og klart opfattet Program
end de tidligere forekommende Børeiser eller Bevægelser i
oppositionel Betning, — Frondørerne i 1821 og 1818. Som Fører og
Foregangsmand for denne nye Opposition maa nævnes Jonas
Anton Hielm. Blandt de Formaal, som den tog Sigte paa, maa
fremhæves: Indskrænkning af Embedsmandsvælden i Ståt og
Kommune, en talrigere, tættere sammensluttet Repræsentation af
Bondeklassen, Folkets Kjerne, inden Storthingene, Indførelse af
kommunalt Selvstyre, Kommunalforvaltningens Omdannelse i
Overensstemmelse med den frie Statsforfatnings Grundprincipper,
endelig Gjennemførelse af Norges Bet som suveræn Ståt og Hævdelse
af dets jævnbyrdige Stilling inden Unionen. Hielm var med i
Arbeidet for alle disse Formaal. Men særlig blev Hævdelsen af
Norges Bet og Bang som suveræn Ståt paa Institutionernes
saavelsom paa Symbolernes Omraade den Sag, han udkaarede sig
til sin politiske Livsopgave. Hans Hæder og Fortjeneste fremfor
alt dette, at han er den første, som har optaget
Unionsspørgs-maalet til Behandling i hele dets Vidde og Bredde, den første,
som uden Forbehold, klart og bestemt har paavist, hvor lidet
Unionens faktiske Ordning stemmer overens med dens retslige
Grundprincip, den første, som har opstillet de Krav, der maa
gjennemføres, for at ikke Grundlovens første Paragraf: Norge
eiet frit, selvstændigt Rige, skal staa der som en Usandhed. Dette
er hans Hæder, og den er saa stor, at man skulde tro, at den
maatte sikre ham en Plads i første Bække blandt dem, hvis Navne
Nationen bevarer i en taknemmelig Erindring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
