Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
77
det. Saaledes fremkom der blandt de saakaldte Florske Motioner,
fremsatte paa Storthinget i 1818, et Spørgsmaal om, hvorvidt
diplomatiske Forhandlinger, der særskilt angaar Norge, bliver
ekspederede direkte gjennem Statsraadafdelingen i Stockholm.
Det hedte, at Flor blev hjulpet ved Affattelsen af disse Motioner
af Hielm, som var hans gode Ven og boede i samme Hus som
han i Etagen ovenover. Derom fortælles i «Samtiden» følgende
Historie: Flor mødte engang paa Gaden Advokat Morgenstierne
og spurgte ham, hvad han syntes om hans Motioner, hvortil
Morgenstierne svarte: «Jeg siger med den hellige Skrift: — sligt
har du ikke af dig selv, men af ham, som er over dig.»
Forholder det sig virkelig saa, at Hielm stod bagved de Florske
Motioner, da har han altsaa ikke blot været den første, der optog til
Behandling Spørgsmaalet 0111 Udenrigsstyrelsen og den
udenrigske Repræsentation i hele dets Omfang, men endog den første,
som overhovedet har bragt dette Spørgsmaal paa Bane, — dette
Spørgsmaal, der i visse Maader maa siges at være det vigtigste,
som norsk Politik har havt at sysselsætte sig med siden 1814,
eftersom det jo er enstydigt med Spørgsmaalet om Norges
Selvstændighed og Folkeære, — om den skal være eller ikke være. Blandt
de af Kristian Magnus Falsen paa Storthinget 1821 fremsatte
Grundlovsforslag var ogsaa et, hvorved tilsigtedes en Bestemmelse
om, at diplomatiske Sager, der angaar Norge alene, ikke maatte
afgjøres uden i Nærværelse af den Embedsmand, hvem Kongen
har overdraget Sagen til Behandling, og den norske Statsminister
eller, i hans Forfald, en anden norsk Statsraad. Forslaget kunde
allerede ifølge den Sammenhæng, hvori det var stillet, ikke ventes
at ville finde nogen Anklang. Som bekjendt, forkastede
Storthinget i 1824 samtlige Grundlovspropositioner, overensstemmende
med Konstitutionskomitéens Indstilling, der dog i Hensyn paa
dette Forslag udtalte, at Proponenten havde indlagt sig en
Fortjeneste ved at henlede Opmerksomheden paa, at de diplomatiske
Sagers Behandling ikke var ordnet paa en med Norges
Værdighed og Tarv stemmende Maade. Det skandaløse Udfald af
Bodøsagen medførte endelig, at Spørgsmaalet om Udenrigsstyrelsen
atter blev bragt paa Bane paa Storthinget i 1827, og dennegang
forsaavidt med et Besultat, som Storthinget virkelig besluttede at
foretage et Skridt i Sagens Anledning. Der udfærdigedes en
Adresse til Kongen, hvori et Ønske blev udtalt 0111, «at det maatte
behage Hans Majestæt i Almindelighed ved diplomatiske Sager og
ved deslige Akters Afslutning og Udfærdigelse, forsaavidt de
vedrøre Norges Interesse og Værdighed som selvstændigt Rige, at
tilstede den norske Statsminister og de øvrige konstitutionelle
Raadgivere samt andre med Norges Tarv nøie bekjendte og iøv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
