Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
myndighed; følgelig kan det Forhold, at disse Sager behandles
og foredrages i svensk Statsraad af den svenske Udenrigsminister,
alene opfattes som en faktisk Tingenes Orden, uden retslig eller
kontraktmæssig forbindende Karakter. Skal Unionsvilkaarene
fortolkes og suppleres i Overensstemmelse med Grundlovens og
Rigsaktens § 1,— Princippet om begge Pugers Selvstændighed,
saa er den norske Statsminister i Stockholm Norges retmæssige
Udenrigsminister, — saa maa de Norge i Udlandet
repræsenterende Gesandter og Konsuler være norske Embedsmænd, udnævnte
i norsk Statsraad, — saa maa særskilt-norske diplomatiske Sager
afgjøres i norsk Statsraad, — fælles norsk-svenske diplomatiske
Sager (forsaavidt der i retslig Forstand gives saadanne, udenfor
Spørgsmaalet om Krig og Fred, hvorom Grundloven og Rigsakten
har særskilte Regler) afgjøres i kombineret norsk-svensk eller
svensk-norsk Statsraad.
Programmet for norsk unionel Politik, saadan som det
opstilledes af Hielm, gik altsaa ud paa følgende: Vi kræver vor
Selvstændighed som Ståt gjennemført uden mindste Afkortning. Vi
hævder, at den bestaaende Tingenes Orden, forsaavidt den
medfører noget Afslag i vor Selvstændighed, strider mod Unionens
klart og bestemt udtalte Grundprincip og følgelig ikke har nogen
retslig forpligtende Karakter. Vi kan linde os i at blive staaende
ved den indtil videre, men vi gaar aldrig ind paa at erkjende
den som retmæssig eller at slaa den fast, — enten direkte eller
indirekte, det vil sige ved at tilstræbe og modtage som en
Forbedring i Norges unionelle Stilling Adgang for norsk
Statsmyndighed til Deltagelse i, hvad norsk Statsmyndighed har Krav paa
at raade helt for, og hvad norsk Statsmyndighed maa raade helt
for, for at Norge skal kunne gjælde for en selvstændig Ståt. Vi
lader heller alt blive som det er end at akceptere den Slags
Forbedringer.
Om man fra norsk Side havde samlet sig nogenlunde enigt
og sterkt om dette Program og holdt fast ved det i den følgende
Tid: det vilde have været en baade klog og værdig Politik, vi
skjønner det nu. Vor unionelle Historie vilde da have være befriet
for adskillige stygge Flækker, som vi ikke kan se tilbage paa
uden Undseelse, — adskillige mislykkede Attentater, adskillig
unyttigt Papirpirkeri og, — værre end det! — adskillige ydmygende
Nederlag, Feilgreb, Halveringer og Akkorderinger, som har
virket til at forvirre og forkludre de nationale Æres- og
Selvstændighedsbegreber. Vi er i vore Dage kommet tilbage til eller vi
kommer mere og mere tilbage til det Standpunkt, hvorpaa Hielm
stillede sig i 1830. Prutnings-og Akkorderingspolitiken bliver mere
og mere erkjendt for at være ligesaa upraktisk, som den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
