Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
Henrik Wergeland skrev i «Statsborgeren» 1835 (Artikelen «Om
Humanitet» paa en Maade hans Program som Bladets
Redaktør): «Lægger Mærke til, det var en Almuesmand, som satte
sig i Spidsen for et Rlad, der i sin Ide var en Cobbett (berømt
engelsk Folkeskribent) værdig, men ogsaa behøvede en saadan:
en Mand med den talentfulde høiere Embedsmands Dannelse,
men med en Almuesmands Hjerte og Følelser. Nævner mig ham
i Norge! Der er En, kun En,— men En, der lar lidt formeget i
Kampen mod den Mægtigere til, at nogen kan forundre sig over,
at han unddrager sig de nye Lidelser, der vil være uadskillelige
fra en saadan Post, og ikke offrer en Tid, som snart burde være
skjænket Hvilen og ikke truet med at optages til det sidste
Øieblik af Kampen for den blotte Eksistens.»
Det er øiensynlig Hielm, hvortil han her sigter. Han har
tænkt paa Dannelsen af et virkelig national-liberalt
Oppositionsparti, — i Presse og i Repræsentation, — med Hielm som Fører.
Der har foresvævet ham en Kombination af Kræfter og
Tendenser, lig dem, hvoraf vort nuværende Venstre er bleven skabt. Men
der var andre og værre Hindringer end de, han har anført eller
synes at have gjort sig Rede for, mod at en slig Kombination
dengang skulde være mulig eller skulde kunne føre til noget
Resultat. Han fik selv erfare det som «Statsborgeren»s Redaktør.
Idet han løftede Rladets aandelige Niveau og stillede det høiere,
mere ideelle Formaal, seilede han sit Publikum fra sig. Og som
det gik Wergeland i Pressen, gik det Hielm i Storthinget. Han
tog et saa stort Tilsprang, at han blev staaende alene; han blev
en General uden Hær, — en General ifølge sit vide Overblik, sin
klare Tanke, sit Mod og sin parlamentariske Slagfærdighed, —
men uden Hær, hvor det gjaldt det, som for ham var
Hovedsagen. Han støttede Rønderne i Arbeidet for deres Program, men
fandt ikke til Vederlag hos dem nogen Støtte for sit Program.
De formaaede ikke at følge ham ; — de var endnu for lidet
oplyste til at danne mere end de gode Raastoffer til et nationalt og
liberalt Parti.
Hielms Motion 0111 de diplomatiske Sager og den udenlandske
Repræsentation fik ikke nogen bedre Skjæbne paa Storthinget i
1833, end den havde havt paa Storthinget i 1830. Den blev ogsaa
denne Gang sendt til Konstitutionskomiteen, og
Konstitutionskomiteen opførte ogsaa denne Gang den samme Komedie. Den lod
Sagen ligge hen under Paaskud af, at den havde saa mange andre
vanskelige Sager at forberede, og foreslog tilsidst, at der skulde fattes
en udtrykkelig Reslutning om, at Sagen skulde henstaa til
Storthinget 1836, hvilket enstemmig bifaldtes (17de August 1833). Det
hele lo!) af i al Stilhed, ingen Debat, ingen Diskussion inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
