Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
91
mest udelte Sympathi, eftersom politisk Selvstændighed var og
er et af Vilkaarene for Demokratiets seirrige Fremgang.
Der er Tegn til, — Spor af, at denne Sammenhæng har
været forstaaet eller følt, anet allerede paa den her omtalte Tid.
Hielm, som baade var en af Foregangsmændene i Arbeidet for
Demokratiets Fremgang i vort Forfatningsliv og tillige den, der
fra først optog Norges politiske Selvstændighedssag og gjorde den
til sin Livsopgave, har ganske vist havt Øie derfor. Han havde,
som det synes, sin Haand med i Agitationen for en sterkere
Repræsentation af Bondeklassen paa Storthinget i 1833. Jo
Neergaard, Forfatteren af «Ola-Boken» og en af Hovedmændene i
denne Agitation, havde efter hvad hans Biograf1 oplyser, en
Sammenkomst med Hielm, hos hvem han opholdt sig et Par Dage,
inden han drog ud paa sin store Rundreise omkring i Landet
for at bearbeide Sindene og kolportere sin Bog. Hielm var
Bøndernes juridiske og politiske Raadgiver paa Storthinget i 1833 og
hjalp dem med deres skriftlige Udarbeidelser. Han støttede dem
ved deres Arbeide for Gjennemførelsen af kommunalt Selvstyre
og Indskrænkningen af det bureaukratiske Formynderskab, —
delvist ogsaa ved deres Arbeide for en mere økonomisk
Stats-husholdning,— skjønt han skilte sig afgjort fra dem, hvor
Sparetanken kom i Kollision med andre høiere Hensyn; han optraadte
til Eksempel mod Ueland, Fauchald med liere, naar de forsøgte
at faa knappet af paa Bevilgningerne til Forsvarsvæsenet, idet
han udentvivl erkjendte, at et af Vilkaarene for en kraftig
Selv-stændighedspolitik er, at man holder sit Krudt tørt. Bønderne saa
ogsaa op til ham, og han blev i visse Maader betragtet som deres
egentlige Fører. Ueland, Neergaard, Fauchald kaldtes hans «Tilhængere»
eller «Bundsforvandten), — Bondepartiet i det hele blev omtalt som
«den Hielmske Opposition». Han havde, som Intelligenspartiets
Organ «Den Konstitutionelle» spydigt bemerker, det «besynderlige» —,
for en saa oplyst og intelligent Mand besynderlige —, Held at blive
lovprist i «Statsborgeren», og særlig berømmedes han der for sin
Optræden i det unionelle Spørsmaal. Det heder saaledes i
«Statsborgeren» for 21de April 1835: «Med Hensyn til Norges
Selvstændighed, Frihed og unionelle Forhold skal neppe noget Storthing rose
sig af kraftigere Bestræbelser end det nærværende. Man skue den
brave Hielms Idræt for den udenlandske Repræsentation.»
Men til en saadan Erkjendelse af den indre Sammenhæng
mellem Arbeidet for demokratisk Selvstyre paa den ene Side og
Arbeidet for Gjennemførelsen af Norges politiske Selvstændighed
paa den anden, at de forenedes til et fælles Partiprogram, kan
det dog ikke og kunde det dengang endnu ikke komme.
.1. Brovald, Storthingsmand John Neergaards Liv og Virken, S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
