Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
Det viste sig imidlertid, at Opinionen inden de ledende Kredse,
— og det var, hvad Unionsspørgsmaalet angik, Embedsmændene,
ikke Bønderne, Intelligensen, ikke Oppositionen, — var mest
til-bøielig til at modtage de kongelige Gaver med Taknemmelighed
og at fortsætte videre paa den af den kongelige norske Regjering
indslagne Vei.
Intelligensens Organ «Den Konstitutionelle», stillede sig afgjort
paa dette Standpunkt og drog ikke blot tilfelts mod Suprematister
og Norskædere i den svenske Presse, der vilde have alle Krav
om Forbedringer i Norges unionelle Stilling afvist, men ogsaa, og
med endnu større Styrke, mod norske Demagoger og Demokrater
som Wergeland og Hielm, hvis Iver for Norges Selvstændighed
gik saavidt, at de viste Tendenser til at slide i og løse paa de
saa dyrebare, saa høist nødvendige Foreningsbaand mellem Rigerne.
At ogsaa de ledende Embedsmænd inden Storthinget misbilligede
en saa vidtdreven Selvstændighedsaand, kom tydelig frem under
den før nævnte Debat om det af Foss fremsatte Forslag i Anledning
af Ridraget til den svenske Ministerkasse. Forslaget lød saaledes:
«Til Bestridelse af Udgifter i Anledning af Norge vedkommende
udenlandske Anliggender bevilges 40 000 Speeiedaler, for hvis
Anvendelse Regnskab aflægges gjennem det kongelige norske
Finantsdepartement.» Forslagsstilleren ytrede, at hans Indsigelse
mod Regjeringsforslaget, som man kunde se ikke gjaldt Summens
Størrelse, men kun Formen. Hvad var nemlig Ministerkassen?
Det var en svensk Kasse, og det var ikke til en saadan, at Norge
med saa betydelige Summer vilde bidrage; det var til et Øiemed,
som laa i dets egen Interesse, nemlig til Repræsentation hos
fremmede Magter. Flere af Thingets meget fremtrædende
Repræsentanter af Embedsstanden optraadte mod dette Forslag, idet de
ytrede Frygt for, at det sigtede paa eller kunde lede til en
Udsondring inden det bestaaende unionelle Fællesskab, som de ikke
vilde være med paa. Saaledes Assessor Rye og Sorenskriver
Falsen, som begge troede at skimte bag Foss’s Forslag Tanken
om egen norsk Ministerkasse og egen norsk udenrigsk
Repræsentation, og i den Tanke saa de ikke noget ønskeligt; de
diplomatiske Anliggender burde behandles fælles med Sverige, og hvad
Ministerkassen angik, saa var den vel en svensk Kasse, men dog
forsaavidt den bestyredes af den for begge Rigerne fælles
Udenrigsminister, tillige norsk. — Til Støtte for Forslaget optraadte blandt
de til Embedsstanden hørende Repræsentanter alene Hielm, som
med sin sedvanlige .Djervhed drog de Følgeslutninger deraf, for
hvilke Forslagsstilleren selv veg ængstelig tilbage, idet han
forsikrede om, at han aldeles ikke tænkte paa «nogen Afsondring
(fra Sverige), i Behandlingen af de diplomatiske Anliggender».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
