Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
95
Norge nogen praktisk Fordel; det faar staa derhen; men vist er
det, at denne praktiske Fordel, hvor stor den end maatte være,
har været kjøbt meget for dyrt.
Den norske Statsministers Adgang til at deltage i Afgjørelsen
af norske diplomatiske Sager, — bestemt, ved en kongelig
Resolution afgivet i svensk Statsraad; — den norske Statsraad som
Bisidder i et svensk Statsraad, ved Behandling og Afgjørelse af
norske Sager: — der ligger heri en Underkjendelse af Norges Bet
som suveræn, med Sverige sideordnet Ståt, — en Slaaen-fast af
dets Stilling som Stats Rang No. 2, — et Skridt ind paa
Samrøringens Vei, — som man fra norsk Side aldrig burde have
akcepteret.
Uendelig meget bedre vilde det have været, at man, — efter
Hielms Anvisning, — havde holdt frem Norges Retskrav i
uafkor-tet Stand, om endog foreløbig derved ikke vilde været opnaaet
noget positivt Resultat; — man vilde ialfald paa den Maade ikke
have forspildt noget, ikke have skjæmt noget ud.
De kongelige Resolutioner af 13. April 1835, 23. Januar og 26.
April 1836 fandt ikke nogen ubetinget gunstig Modtagelse hos det
norske Publikum. Det blev i Pressen sagt om dem, at de hørte
til disse halve Forholdsregler, der snarere hemmer end fremmer
et Spørgsmaals Løsning. Hielm opfattede dem, — som man kunde
vide, ifølge det Standpunkt, han havde hævdet i sin to Gange
gjentagne Motion, — paa samme Maade og udtalte det i Thinget.
I et skriftligt Votum, hvori han resumerer sine Ytringer under
Debatten om et af Foss den 29. December 1836 fremsat Forslag i
Anledning af det norske Statsbidrag til den svenske Ministerkasse
(hvorom mere siden), heder det: «Som politisk Indvending (mod
Foss’s Forslag) anførtes, at Sverige var paa Veien til Indførelse
af Forandring i Forholdene med de udenlandske Anliggenders
Behandling, — hvormed formentlig sigtedes til en kongelig
Reso-lution af 13. April 1835, hvorefter den norske Statsminister skal
være nærværende, naar norske diplomatiske Sager foredrages af
den svenske Udenrigsminister osv. Man mente derfor, at
Klogskab tilraadede ikke at gjøre noget fra norsk Side. Denne Klogskab,
hvorved man saa at sige skulde overgive Norges konstitutionelle
Rettigheder paa Naade og Unaade, anser jeg imidlertid ikke for
den rette, og har i saa Henseende vort firehundredaarige Uaars
Erfaring for mig, i hvilket just denne Art af Klogskab, som jeg
kalder Svaghed, lod os synke saa dybt, som et Folk vel i politisk
Henseende kan synke, naar det ikke ganske ophører at være til.
Efter min Formening er denne Forandring i Forholdene desuden
saagodtsom ingen, saa at der ikke er Grund til derfor at opofre
noget.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
