Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
de «Barbaresker», for hvis Skyld Forbudet opretholdtes, havde
sit Sæde, ikke ved Middelhavet, men ved Østersjøens Kyst.
Forsaavidt denne Indrømmelse til Norges Selvstændighed, der
først gjordes, da den ikke længer kunde negtes, og det til og med
i den knappest, sværest mulige Form, blev det eneste Udbytte af
Hielms unionelle Felttog, maa dette siges at være mislykket! Det
var, som meget andet i denne Norges Sturm-und-Drang-Periode,
— Aarene 1830—1836, — en Anticipation af Udviklingen, — en
Anticipation af Udviklingen som den Wergelandske Digtning og
Sprogreformation.
Hielms unionelle Program var klart og konsekvent. Han saa,
— hvad man i den kun altfor meget har glemt eller ikke villet
se, — at Maalet, som det gjælder at opstille og fastholde, er
Norges Suverænitet eller politiske Selvstændighed, saa det raader
helt for sine egne Anliggender, ikke dets Ligeberettigelse eller
Jevnbyrdighed i Unionen, saa det faar «lige Del» med Sverige
i Styrelsen af de udenrigske Anliggender eller anden
Styrelse; for derimod kan altid med en vis Ret opstilles det svenske
og Karl Johans Løsen: Lige Rettigheder, — lige Pligter eller
Skyldigheder! Han saa og han sagde, at Selvstændigheden maa
være til eller ikke være, — at den ikke kan deles, lægges til og
tages fra. Han advarede mod enhver Prutningspolitik paa dette
Omraade. Han hævdede, at man ikke bør tilstræbe eller modtage
nogen Forbedring eller noget Fremskridt i Hensyn paa Norges
statsretlige Stilling af en saadan Art eller paa en saadan Maade,
at man derved, — direkte eller indirekte — fraskriver sig Resten
af sin Ret som fuldt selvstændig Ståt, — at man derved, —
direkte eller indirekte, — slaar fast en Tingenes Orden, hvori
denne Ret ikke endnu er helt ud anerkjendt. Han saa
Sammenhængen mellem Norges Selvstændigheds Sag og Demokratiets,
den indre Selvstyrelses Sag; han saa, at det var inden Folkets
brede Lag, at de Kræfter skulde findes, der kan bære
Selvstændighedens Sag frem. Han søgte Støtte for sin unionelle Politik
hos Bønderne; det var et rigtigt Syn i sin Almindelighed; men
det foregreb den historiske Udvikling: Bønderne kunde endnu
ikke følge med paa det Omraade.
Hans unionelle Politik blev altsaa en Episode, men en
saadan, som fortjener at gjenkaldes i Erindringen.
Den danske Politiker Orla Lehmann siger i sit Skrift «Norge
og Nordmændene — 1836 og 1864» (hvori han udviser en
fremtrædende Tilbøielighed til at omtale norske Forhold og norske
Personligheder i en overlegen Tone): «Jeg tviler paa, at
Historien vil dele Wergelands Mening, at Hielm i Frankrige vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
